Hverdagsliv

Sådan forbruger vi

Privatøkonomi

Der er ingen tvivl om, at den megen omtale af finanskrise i Danmark og Europa, stadig får forbrugerne til at holde godt fast i pengepungen. Specielt på grund af usikkerhed om truende arbejdsløshed.

Men når det er sagt, så tror jeg, at fremtiden vil vise, at forbrugerne snarere vil omprioritere forbruget mere end nedprioritere det. Den eller de årlige udlandsrejser er for eksempel blevet  et ”must” (kravet til oplevelser er stigende).

 

Vi mangler ikke rigtig noget

Størstedelen af forbrugerne har i dag den holdning, at de jo ”ikke rigtig mangler noget” – et tegn på, at nu har de købt den nye bil, den nye smartphone, har GPS eller har fået ombygget fx bad og køkken. Der prioriteres derfor nok fremover anderledes end tidligere i forbruget.

Tidligere måltes forbruget meget i forholdet til de langvarige forbrugsgoder for at spore en tendens – måske skal vi kigge et andet sted hen i fremtiden.

Indkøbsmotiverne har nemlig ændret karakter de senere år – fra det funktionelle til det mere emotionelle indkøbsvalg.

 

Vi køber holdninger

Forbrugerne efterspørger i lige så høj grad oplevelser og særlig service for pengene som de traditionelle rationelle produktegenskaber. Etik, grøn bæredygtighed, socialt ansvar og lignende værdier har for alvor gjort sit indtog i købsmotiverne. Fra store indkøb ned til dagligvarerne.

Oplevelser er nøgleordet, så det bliver spændende at følge, hvad forbrugerne fremover vil definere som ”en god oplevelse”, som de er parate til at bruge flere penge på.

 

Anbefalinger på Facebook

Stigende handel på  internettet – dette gælder for alle aldersgrupper – vidner også om et anderledes forbrug, der er kommet for at blive. Mange firmaer har allerede taget konsekvensen af denne udvikling og annoncerer udelukkende for deres produkter via internettet/hjemmesider. Senest har flere i rejsebranchen taget konsekvensen og vil ikke længere udsende trykte rejsekataloger.

To steder, hvor forbruget udvikler sig, er på internettet – f.eks. gennem de sociale medier – særligt Facebook er vigtig. Anbefalinger, hurtig rundsending af tilbud og banner-annoncering forventes at skubbe på forbruget her i de kommende år. Det handler her om synlighed og hurtig tilgængelighed, når der overvejes et indkøb.

Særligt Facebook er vigtig på nettet. Anbefalinger, hurtig rundsending af tilbud og banner-annoncering forventes at skubbe på forbruget her i de kommende år. Det handler her om synlighed og hurtig tilgængelighed, når der overvejes et indkøb. Det er den seneste tendens i vores forbrug.

 

Der bliver mere tale om en klar omprioritering end en fortsat konkret nedprioritering, når der skal købes ind til den enkelte families behov.

Forside
Website by Conceptware