Så er det sagt

Pludselig skal man være voksen

Sarahs dagbog

SARAHS DAGBOG Årets første kirsebærblomster er sprunget ud, fire måneder for tidligt. Alligevel står de flot og pryder et gadehjørne i Århus, uden tanke på, at en hård, kold frost vil få dem til at falde til jorden. De kirsebærblomster minder mig lidt, om den måde mit liv former sig i øjeblikket. Jeg er begyndt på psykologistudiet på Århus universitetet, og bor ikke længere under mors og fars tag, men er rykket ind hos min kæreste, det er overvældende og skræmmende. På gymnasiet sagde man hej til sine lærere på gangen, og fortalte hvad man havde oplevet i weekenden, og derhjemme stod mors, en gang imellem også min fars, hjemmelavede mad på bordet. Pludselig skal man være voksen.

 

Nye store krav

For mine forelæsere på universitetet, er jeg ét af 200 ansigter i auditoriet, og i stedet for mors mad er mit forbrug af rugbrød og havregryn steget voldsomt. Arbejdsbyrden på universitetet er også i en noget andet liga, hvis lektierne i gymnasiet var Superligaen, så snakker vi Champions league, når det kommer til universitetet, bortset fra at her hedder det ikke ”lektier”, og man går ikke ”i skole”. Og det er netop det, der kendetegner mit nye liv, det er noget jeg selv har valgt. På universitetet er der ikke nogen der tjekker, om jeg får læst alt til hver forelæsning, fordi forelæserne stoler på, at vi er der af fri vilje for at lære, fordi vi synes det er verdens fedeste studie, og derfor synes det er interessant at forberede os til forelæsningerne.

 

Jeg frygter ikke frosten

Selvstændighed er overskriften på min nye tilværelse, kendetegnet ved følelsen af at ”være herre i eget hus”, følelsen af selv at tage ansvar for at komme af sted hver morgen, følelsen af at jeg gør noget med mit liv ved at tage en uddannelse, som jeg synes er spændende, og så lige huske at handle ind til aftensmad på vejen hjem. Det skræmmende ligger i usikkerheden, er det nu det rigtige studie, kan jeg nu klare det, gad vide om alle de andre er bedre end mig, og kan jeg håndtere at sige nej til at gå på udsalg, fordi mit budget skal række måneden ud. Ligesom kirsebærblomsterne er jeg sprunget ud, uden at vide om jeg pludselig falder til jorden, fordi det var for tidligt for mig. Men på samme måde som kirsebærtræets blomster har jeg taget chancen, fordi jeg følte at netop nu er det rigtige tidspunkt at blomstre på. I modsætning til blomsterne på kirsebærtræet, behøver jeg dog aldrig at frygte for frosten, for jeg ved, at rugbrødet til hver en tid igen kan blive skiftet ud med mors mad.

 

Sarah Rasmussen er psykologistuderende i Aarhus

Forside
Website by Conceptware