Privatskolerne succes afspejler folkeskolernes dårligdomme

Det er en velkendt sag, at privatskolerne vokser på bekostning af folkeskolerne. I dag går ca 15% af børnene i privatskoler, men det forventes, at endnu flere vil vælge privatskoler i fremtiden.

Tænketanken Cevea har netop offentliggjort en fremskrivning, der viser en stærk stigning i søgningen til privatskoler. Ifølge den vil hvert femte barn gå i en privatskole i 2030.

Denne udvikling vil betyde en fundamental ændring af vores skolesystem.

Privatskoler har ganske vist en meget lang tradition i Danmark. De dækker over et meget bredt spektrum: friskoler, skoler for nationale eller religiøse mindretal, lilleskoler, skoler med særligt pædagogisk sigte, ”realskoler” m.v.

Det, vi nu oplever, er imidlertid noget nyt. Nu søger mange forældre en privatskole, fordi de synes, at folkeskolen ikke leverer. Deres børn lærer for lidt og trives dårligt.

Hver gang det stigende antal privatskoler dukker op på dagsordenen, kommer der beklagelser over denne udvikling.

Socialdemokrater bruger selv privatskoler

Senest har Lars Olsen, forfatter til flere bøger om folkeskolens betydning, skrevet, at vi har nået ”den kritiske masse for privatskoleandelen”.

Han siger også: ”Politikerne skal i højere grad tale til de forældre, der står midt i skolevalget, så de bliver klar over, at der er andre kvaliteter ved en skole end de yderste decimaler i karaktererne”.

Det bliver nok svært med troværdigheden i behold, for hvor er det lige bl.a. socialdemokratiske toppolitikere har sat deres børn i skole? Det samme er i øvrigt tilfældet i England, hvor en af de meget venstreorienterede Labour-politikere, efter i årevis at have talt for de offentlige skoler, endte med at sætte sit eget barn i en privatskole, for som hun sagde: Man skal ikke lade sit barn betale for sine politiske holdninger.

Se dog på årsagen

Men i det hele taget er det jo absurd at føre debatten om privatskoler uden at tage en grundig debat om hvoedårsagen til, at de oplever så stor en succes i disse år.

En del af succesen skyldes lukning af især de små skoler rundt omkring i lokalsamfundet. Det vil forældrene og lokalsamfundet ikke acceptere. De overtager skolen og driver den videre som privatskole.

Men frem for alt handler privatskolernes succes om, at det står for dårligt til med folkeskolen. Mange skoler gør det godt og de får ikke altid den nødvendige opbakning fra elevernes forældre. Men på bundlinjen er situationen, at alt for mange elever i folkeskolen lærer for lidt, og at der er for ringe ro og disciplin.

Så længe man ikke sætter effektivt ind i forhold til det, vil man aldrig kunne holde på eleverne i folkeskolen.

Tilskuddet sættes ned – det er ingen løsning

Den rodfæstede tradition og privatskolernes gode resultater er formentlig grunden til, at der har været bred politisk opbakning til privatskoletanken.

Det har dog ikke forhindret både blå og røde politikere i at skære i statsstøtten til privatskolerne, nogle af økonomiske andre af ideologiske grunde. Statsstøtten er lidt efter lidt blevet nedsat til  73% af den gennemsnitlige folkeskoleudgift. Og nu er der politikere, der vil have den yderligere ned, fordi privatskolernes succes er blevet for stor.

Samme elevfordeling

Det har været påstået at privatskoler er for rige folks børn. Det holder ikke i dag. Men hvis egenbetalingen på privatskolerne stiger, vil udviklingen gå i den retning.

Privatskoleforeningens formand siger, at ”I det store og hele har privatskolerne den samme sammensætning som de lokale folkeskoler, uanset hvor de befinder sig i landet”.

Der er mange privatskoler rundt om i landet, hvor der går elever fra alle samfundslag, og hvor det vil være meget problematisk at hæve elevbetalingen. Det vil formentlig også komme til at betyde, at de sociale forskelle mellem privatskolerne og folkeskolerne bliver større. Det er værd at huske på, at privatskoleforældrene udover at betale 27% af udgifterne til privatskolens drift også gennem deres skatter betaler til folkeskolens elever.

Når det hævdes, at udgifterne til privatskolerne er steget, mens folkeskolens er faldet, er det fordi, der er flere elever i privatskolerne og færre i folkeskolen. Tilskuddet til de enkelte skoler er ikke steget. Det er stadig 73%.

Det er folkeskolen, der er problemet

Denne diskussion handler ikke primært om privatskoler, men om folkeskolen og her er der virkelig grund til bekymring.

Når diskussionen om privatskoler dukker op igen og igen, hænger det sammen med, at kløften mellem folkeskolens og privatskolernes resultater vokser. Der er noget jantelov over visse politikeres ønske om at begrænse tilgangen til privatskolerne.

Det er at rette bager for smed at kritisere privatskolerne for folkeskolens problemer.

Hvis man gerne vil have elever til at gå i folkeskolen, skal man sørge for, at eleverne lærer noget. At det kan lade sig gøre, viser erfaringerne fra Finland, men det er nødvendigt, at anvende en helt anden pædagogik, der lægger vægt på, at det også kan koste sved at lære noget. Der skal stilles krav til eleverne, ligesom der skal til lærerne, og det er man ikke i tvivl om på privatskolerne.

Det har været et dogme, at børnene ville klare sig bedre i skolen, hvis bare de havde højere selvværd, og det har man så forsøgt at indgive dem lige fra børnehaven og opad. Logikken er forkert. Det er lige omvendt: Det er bedre karakterer, der fører til højere selvværd.

Folkeskolen kan lære mangt og meget af privatskolerne, hvis den altså vil, men den bliver ikke bedre af at man giver privatskolerne dårligere vilkår.