Politikens journalist ved ikke hvad journalistisk hæderlighed er
Det har fået konsekvenser, at Den Korte Avis for nylig skrev om Tahir ul Qadris fortid. Ul Qadri er leder af den verdensomspændende organisation Minhaj ul Quran (På Koranens Vej), og han er i Danmark netop nu for at promovere en ny bog, en fatwa hvor han vender sig mod selvmordsbombninger og terrorisme.
Flere medier har taget sagen op og nævnt, at ul Qadri arbejdede som juridisk sharia-rådgiver for Pakistans domstole i 1980erne – og dermed jo for diktatoren Zia ul Hag. Og at ul Qadri har været medansvarlig for at indføre den strenge blasfemilov, som Pakistan har i dag. Social-og integrationsminister Karen Hækkerup har således trukket sig fra en konference på tirsdag, hvor ul Qadri også taler.
Rygter fremsat af mandlig debattør
På Politiken har vinklen dog været en anden. Journalist på indenrigsredaktionen Jakob Sheikh – der også er formand for foreningen Ansvarlig Presse – skriver i en artikel 7. september: ”Men i går meldte ministeren afbud – angiveligt efter rygter lanceret i et indlæg på netsiden Den Korte Avis. Her skriver en debattør, at han har fundet beskrivelser af at Tahir ul Qadri i 1980´erne var juridisk rådgiver for Zia ul Hag……..”
Der er vist ikke andre end undertegnede, der i øvrigt er kvinde og på opfordring af Sheikh mødtes kort med ham efter konferencen til en udtalelse om ul Qadri, der har omtalt sagen her i avisen? Jeg forklarede Sheikh, at hjemmesiden, hvor jeg fandt omtalen af ul Qadris bedrifter, ikke længere eksisterer.
Jeg viste Sheikh den antologi, som jeg var redaktør af for 10 år siden, hvori jeg selv bidrager med et studie af Minhaj ul Quran og Tahir ul Qadri. Sheikh, der havde tændt sin båndoptager ville vide, om jeg ville se, hvad jeg blev citeret for? Det ville jeg gerne og gav ham mit visitkort. Jeg hørte ikke videre.
Dagen efter kunne jeg læse Sheikhs artikel.
Fra ul Qadris egen bog
Forleden genlæste jeg ikke blot mit kapitel om Minhaj ul Quran i min 10 år gamle antologi men også noterne til det. Her blev jeg mindet om, at oplysningerne om ul Qadris juridiske bedrifter jo også findes på siderne 16-17 i førsteudgaven af ul Qadris bog ”Islam and Christianity”. De sider har fundet i gnidret kopi i mit arkiv.
Generalsekretær i Dansk Europamission Henrik Ertner Rasmussen købte nemlig et eksemplar af ul Qadris bog på en konference i København i august 2000. Han var så venlig året efter at kopiere siderne til mig.
Stening og dødsstraf for blasfemi
I en kronik om ul Qadri, som Ertner Rasmussen skrev i maj 2001 i dagbladet Information med udgangspunkt i ul Qadris bog, skrev Ertner Rasmussen i øvrigt: ””Her ( i bogen, red.) kan man på side 16-17 blandt andet læse, at han fuldt og helt går ind for dødsstraf ved stening. Hvis man som f.eks. Ahmadiyya-bevægelsen hævder, at profeten Muhammads budskab ikke er endegyldigt, er man hjemfalden til dødsstraf, også selv om man angrer”.
Sheikhs artikel om ul Qadri i Politiken bærer præg af, at han ikke aner, hvad undersøgende journalistik er. Ej heller hvad journalistisk hæderlighed er.