Pia Kjærsgaard går af – hun har ændret dansk politik
Pia Kjærsgaard går af som formand for Dansk Folkeparti på partiets landsmøde i september. Hun fortsætter dog som værdipolitisk ordfører for partiet og stiller op igen ved næste folketingsvalg.
Ingen har bedt hende om at gå. Men det er netop hendes pointe. Hun vil ikke lide samme skæbne som mange andre toppolitikere, der har måttet forlade deres poster efter nederlag og pres fra omverdenen.
Pia Kjærsgaard skulle nok selv bestemme. Hendes afgang som formand bærer præg af den viljestyrke, der har præget hele hendes arbejde i politik.
Undervurderet
Den viljestyrke har hun haft rigeligt brug for. Få er som hun gang på gang blevet undervurderet. Få har mødt så hadske reaktioner fra sine mest indædte modstandere.
Da Pia Kjærsgaard i 1995 forlod Fremskridtspartiets kaos og stiftede Dansk Folkeparti, blev det ny parti dømt ude på forhånd i store dele af medierne. Men det fik tværtimod hurtigt fat og voksede eksplosivt.
Da det historiske valg i 2001 skabte et rent VKO-flertal, spåede mange, at det ville gå gruelig galt. Dansk Folkeparti var jo et protestparti, som var ude af stand til at tage ansvar og fungere som stabil partner for VK-regeringen, hed det.
Men Pia Kjærsgaard gjorde disse profetier til skamme.
Dansk Folkeparti fungerede som et særdeles pålideligt og professionelt støtteparti i hele den borgerlige periode, samtidig med at det udnyttede sin position til at få betydelig politisk indflydelse. Gang på gang blev Pia Kjærsgaard kåret som Danmarks mest indflydelsesrige kvinde.
Folkelig indflydelse
Efter partiets dannelse gik det frem ved valg efter valg. Pia Kjærsgaards parlamentariske indflydelse byggede på en bredere form for indflydelse i det danske samfund. Få politikere i nyere dansk historie har i den grad præget den folkelige debat.
Først og fremmest satte Dansk Folkeparti udlændingepolitikken på dagsordenen i en tid, hvor der var voksende uro i befolkningen over en indvandring, der var på vej ud af kontrol under den socialdemokratisk ledede regering.
Pia Kjærsgaard satte dette tema til åben debat i en tid, hvor dette var ildeset i toneangivende kredse. De angreb Pia Kjærsgaard for hendes ”tone i debatten” og gjorde det jævnligt i en ”tone”, som var uartikuleret hadefuld.
De fleste husker stadig daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens berømte bemærkning til partiet fra Folketingets talerstol: ”Stuerene, det bliver i aldrig.”
Men debatten var kommet for at blive. Et solidt vælgerflertal bakkede op om den stramme udlændingepolitik, som Pia Kjærsgaard havde sat på dagsordenen.
Dermed blev også Socialdemokratiet presset til at sværge sin troskab over for denne politik. I dag er man dog i den ny regering ved at bevæge sig væk fra den.
National identitet
Udlændingepolitikken har været Kjærsgaards mærkesag nummer ét. Men den er del af hendes bredere værdipolitiske ståsted, som betoner den nationale identitets betydning.
Det er blandt andet kommet til udtryk i partiets indædte modstand mod EU’s unionsplaner, herunder euroen. Her kunne man triumfere, da folkeafstemningen i 2000 endte i et nej til dansk deltagelse i euroen.
Dobbelt holdning til hende
Pia Kjærsgaard gjorde Dansk Folkeparti til et af landets største partier. Men hendes folkelige indflydelse har rakt langt ud over de 12-14 procent, som partiet længe har holdt sig på.
Mange danskere har tilsyneladende en dobbelt holdning til hende:
De synes, at hun går for langt i sine synspunkter, og derfor har de ikke stemt på partiet. Men de er anerkendende over for, at hun har taget fat på vigtige problemer, som andre ikke har haft viljen og modet til at tale åbent om.
Pia Kjærsgaard har også mødt voksende anerkendelse af en anden grund: Hun har udviklet sig til en af Danmarks absolut bedste debattører.
Mens hendes stil i ungdommen var ret sammenbidt, er skarpheden i stigende grad blevet parret med en afslappet og humoristisk slagfærdighed, som har taget kegler både på tv og på møder.
Flere farver på paletten
Dette afspejler, at hun med voksende erfaring og selvtillid har fået flere farver på paletten. Det gælder ikke bare personligt, men også politisk.
I udlændingepolitikken taler hun mere om integration, end hun gjorde engang.
Samtidig gjorde rollen som støtteparti gjort hende medansvarlig for en økonomisk politik, der også har medført beslutninger, som har været upopulære blandt hendes egne. Herunder forringelser i efterlønnen, opbremsning i de offentlige udgifter og lettelser i topskatten.
Thulesen Dahl
Den økonomiske politik står til at få større vægt, når Kristian Thulesen Dahl afløser hende som formand. Thulesen Dahl er en særdeles kyndig økonomisk politiker.
Men man skal ikke tage fejl: Han er lige så stålsat i værdipolitikken som Pia Kjærsgaard. Han vil givetvis kaste sig ud i kampen for at rulle den nuværende regerings lempelser i udlændingepolitikken tilbage.
Der er formentlig så langt til næste valg, at Kristian Thulesen Dahl får god tid til at blive kørt ind som formand. Men skulle det hele pludselig gå hurtigt, har han rutinen til at håndtere det.
Ledelsesstilen vil blive en anden. Men arven fra Pia Kjærsgaard vil forsat gennemsyre Dansk Folkeparti.