Pakistansk minister opfordrer til mord på amerikansk filmmand
Man troede ellers lige, at der på ny var ved at være faldet ro over den muslimske verden efter de seneste dages uroligheder. Men nej. Der skal holdes liv i de anti-amerikanske protester mod den islam-kritiske film “Innocence of Muslims”.
Nu udlover Pakistans Jernbaneminister, Ghulam Ahmad Bilour, en dusør på 100.000 dollars til den person, som vil dræbe filminstruktøren.
Hvordan kan det være, at en minister kan udlove en dusør for et drab og stadigvæk i skrivende stund være minister?
Jernbaneministeren sagde sågar, at såfremt han fik muligheden, så ville han tage sagen i egen hånd og egenhændigt gøre det af med manden, som står bag filmen.
Ministeren gik endda så langt som til at bede om hjælp fra Taliban og Al Queda i bestræbelserne på at dræbe instruktøren bag “Innocence of Muslims”.
De mest fundamentalistiske udtalelser kommer efterhånden ikke længere fra Irans Ayatollah og imamer men derimod fra folkevalgte politikere i Pakistan.
Blasfemi-paragraffen viser hvor ekstrem Pakistan er
Man kan på ganske kort tid nå til en erkendelse af, at pakistansk lovgivning rummer en af verdens strengeste blasfemi-paragraffer. Det drejer sig om den såkaldte artikel 295, som er inddelt i stykkerne A-C. Og netop paragraf 295 C menes at være den mest vidtgående og omfattende blasfemi-paragraf, som rammer muslimer såvel som ikke muslimer. I yderste konsekvens kan denne paragraf anvendes til at idømme dødstraf for fornærmelse af profeten Muhammed.
Mord på dem, der vil en anden retning i Pakistan
Ingen minister eller politiker i øvrigt i Pakistan har til dato turdet foreslå ændringer af den omstridte paragraf 295 C. Salmaan Taseer, som var tidligere guvernør i Pakistans folkerigeste provins, Punjab, og Minoritetsministeren Shahbaz Bhatti blev begge dræbt sidste år, fordi de turde at foreslå en reformation af blasfemi-paragraffen.
Det er selvsamme paragraf, som den 14-årige kristne pakistanske pige, Rimsha Masih, er søgt dømt efter. Men ingen minister kan føle sig sikker i Pakistan, hvis de blot vover at nævne en mulig reformation af den blasfemi-paragraf, der er et produkt af den stigende islamisering af Pakistan, som fandt sted i løbet af 1980erne.
Er det ikke bemærkelsesværdigt, at i et land, hvor over halvdelen af befolkningen hverken kan læse eller skrive, og millioner af fattige har svært ved at klare dagen og vejen, der udlover en minister en dusør for at dræbe en, der krænker religiøse følelser.
Hvad med at udlove en dusør på 100.000 dollars til den, der kan få Pakistan ud af fattigdommen og analfabetismen?
En reformation af blasfemi-paragraffen har lange udsigter. Det sammen har generelle forbedringer af livsvilkårene for den pakistanske befolkning.
Flere pakistanere vil prøve at komme til Vesten
Til gengæld kan vi forvente endnu længere køer foran ambassaderne for de selvsamme lande, som mullaherne forbander og hvis borgere de udlover dusører for at dræbe. Endnu flere pakistanere vil forsøge at opnå opholds- og arbejdstilladelser, og endnu flere vil søge om familiesammenføring.
- Mrutyuanjai Mishra
- Europæisk Master i Menneskerettigheder og Demokratisering