På Langeland mødte jeg stor omsorg for min syge mor
Langeland bliver betragtet som et udkantsområde. Men de store byer kan lære meget af den lille fattige kommune. Det oplevede jeg selv, da min mor var døende.
Bortset fra den kønne natur og de i Danmark så verdensberømte pølser fra Simmerbølle, er det normalt ikke de positive historier, man hører om Langeland. Men jeg har selv haft en ovenud positiv oplevelse, da min mor var døende.
Langeland har bestemt sine problemer at slås med: En stor procentdel af borgerne er ældre, arbejdsløsprocenter er en af landets højeste, sociale problemer, en forsvindende lille del af de unge, der får en højere uddannelse endsige en ungdomsuddannelse, elendig kollektiv transport og huse til salg overalt på øen. Jo – listen af problemer er lang som øen selv.
Men på (mindst) et punkt, står Langeland Kommune som et fyrtårn, alle kommuner bør sætte kursen efter, nemlig den kommunale hjemmepleje.
For ganske nylig afgik min egen mor ved døden i en alder af næsten 88 år efter lang tids svær sygdom. I samråd med hjemmeplejen i Rudkøbing, valgte vi, at vores mor skulle dø i sit eget hjem, og det blev en både værdig og rolig død for hende.
Den intensive hjemmepleje, der blev sat ind i hele hendes sygdomsforløb og ikke mindst i den allerseneste tid, var imponerende i både omfang og profesionalisme.
Samarbejde, information og handling gik i hele forløbet op i en højere enhed. Både i relation til vores mor, men også til os som pårørende.
Gennem hele forløbet mødte vi kun stor forståelse, hurtig handling og både professionel og empatisk pleje.
Privat vågetjeneste
I samme forbindelse skal den private vågetjeneste, der er blevet etableret på Langeland, have STOR tak. Det er helt utroligt, at private ”vågekoner” ofrer så megen nattesøvn for at hjælpe andre. Og det er en utrolig hjælp for både den døende og de pårørende, at man med disse ”vågekoners” hjælp er i stand til at være ved den døendes side i døgnets 24 timer.
Det kan godt være, at der er mange problemer at tackle på Langeland, men samfundet er ikke helt af lave, så længe der findes kommunalt ansatte, der gør deres arbejde så engageret som i hjemmeplejen i netop Langeland Kommune og så længe der er private ”vågekoner”, der helt uselviske er parate til at ofre deres nattesøvn for at hjælpe mennesker, de ikke kender.
Hvem sagde udkantsdanmark?