Tophistorier

Oplev Mars i København

Den 18. juli 2011 faldt meteoritten ned i en marokkansk ørken. Den er yderst sjælden og på størrelse med en knyttet barnehånd. Da meteoritten ramte Jordens atmosfære, brækkede den i flere stykker og blev spredt ud over et stort område. Meteoritten blev døbt Tissint.

Detalje af Tissint. Den sorte smelteskorpe dannes, når meteoren rammer Jordens atmosfære.

Sjældenhed

I alt fandt man 7 kilo sten spredt ud over ørkenområdet. Typisk finder man kun to Mars-meteoritter pr. århundrede. De fleste kendte eksemplarer er faldet for flere tusind år siden og er slidt af tidens tand. Da Tissint er et friskt eksemplar, forventer videnskabsmændene, at den kan afsløre ny videnskabelig viden.

Mars-meteoritter på Jorden

De fragmenter vi har fra Mars er alle meteoritter. Mars-missionerne rejser med enkeltvejs billet og bringer ikke Mars-prøver tilbage til Jorden. De stenprøver vi har på Jorden, er faldet ned som Mars-meteoritter. De stammer oprindeligt fra store asteroide-nedslag på Mars, hvor fragmenterne er blevet slynget i Jordens retning.

Marokkos stenørken

Pris

Meteoritten blev hurtigt solgt til museer i Europa og USA. Statens Naturhistoriske Museum fik tilbudt et stykke på 186 gram. Prisen var 744.000 kroner. Lektor på Statens Naturhistoriske Museum, Henning Haack, triumferer: ”Det er fantastisk, at vi som dansk museum nu kan få et sådant sjældent stykke af Mars. Meteoritten er meget velegnet udstillingsmæssigt, fordi det så at sige er den ægte vare, vi viser frem.”

Udstillet

Tissint kan opleves på Geologisk Museums permanente meteorit-udstilling. Når Statens Naturhistoriske Museum åbner et nyt museum i 2017, vil meteoritten blive flyttet til denne samling.

13 Okt 2012

Tilbage Forside

Små hurtige

LÆSERBREVE

Vi kan ikke længere kende Venstre

Vi er en familie, der i generationer har stemt Venstre og været glade for det. Vi er selvfølgelig ikke altid enige, trods alt, og lige nu er vi rystede over, at Venstre ikke tager klart afstand fra lovforslaget om de praktiserende læger og den hetz, der kører imod dem.

Vi troede, vi levede i et demokrati, og ikke i et diktatur, hvilket det føles som lige p.t. Det er sørgeligt, at vi har en regering, der vil diktere og på ingen tid har lovforslag klar.

Men det er rystende, at Venstre, et liberalt parti, ikke tager klart afstand, som de Konservative, og Dansk Folkeparti har gjort. Enhedslisten er heller ikke tilfreds og kan ikke stemme for lovforslaget.

Alt efter, hvad Venstre slutter sig til, er vi måske en familie, der fremover stemmer anderledes, desværre.

Offentlighedsloven er et andet betændt lovforslag, Venstre også lader til at tilslutte sig. Vi kender ikke rigtig Venstre mere. Gulerod - ikke pisk! Dialog - ikke diktatur! Det burde Venstre vide!

Karin Holmer-Jensen

Statsministerens forhold til skat

Jeg synes, det er spændende, at vi i radioen på én og samme dag hører:

* at vores statsminister deltager ihærdigt i EU´s arbejde med at begrænse mulighederne for at undgå at betale skat, og

* at SKAT har genåbnet omkring 100 sager, som er blevet afgjort på et grundlag, som viste sig at være forkert, da en vis Stephen Kinnocks skattesag skulle afgøres.

Nu bliver det spændende at se, hvor mange som skal have skat tilbage, og hvor meget samt hvad der sker med dem, som i de samme sager er blevet straffet med bøde eller fængsel på et forkert grundlag. Vi ser måske frem til en del erstatningssager.

Knud Andreasen

Derfor støtter V og K den nye offentlighedslov

Hr. Per Illum stiller DKA 23/5 spørgsmålstegn ved, hvorfor V og K bakker op om den nye offentlighedslov. Svaret er imidlertid såre enkelt – de ved, at de selv indtager ministerkontorerne efter næste valg!

T. Falstrup

Gør folkeskolen bedre

Med henvisning til dagens artikel om TV 2's behandling af folkeskolereformen morer det mig altid lidt, at mange politikere, med undervisningsministeren i spidsen, altid indleder en kommentar med ordene: "For at gøre en god folkeskole bedre".

Folkeskolen er ikke en god skole nu! Politikerne skal nøjes med at sige, at folkeskolen skal gøres bedre. Drop vinklen med, at den er god nu, for det er den ikke.

Finn Hesby

Udlændinge skal have mødepligt til dansk-undervisning

Nu har regeringen fået den "geniale" ide at spare på danskundervisningen for udlændinge for at finansiere dagpengeaftalen.

Mette Frederiksen siger: "Vi kan se, at vi for færre penge kan give en lige så god danskundervisning, fordi der er et meget stort fravær og et meget stort frafald".

Man spørger sig selv: Hvorfor har I så ikke sparet de penge for længst (nå ja – det er jo bare skatteyderne, der betaler)? Hvorfor er der i øvrigt ikke nogen mødepligt til danskundervisning, og ved gentagen udeblivelse ingen kontanthjælp?

Hvordan kan udlændinge blive gode til dansk (og få et arbejde), når de ikke er forpligtet til at lære sproget, og der ingen konsekvenser er, hvis de ikke møder op?

Man accepterer altså "et meget stort frafald og fravær". Samtidig taler de fleste udlændige indbyrdes deres eget sprog, hvilket gør det endnu sværere for dem at lære et fremmed sprog.

Hvor mange analfabeter er der egentlig årligt, der får lov at opholde sig i Danmark, og som ryger direkte ind i kontanthjælpssystemet, fordi de ikke kan lære et andet sprog?

Hvorfor er det danske samfund gennemsyret af lal? Det starter i folkeskolen, hvor ingenting har konsekvenser, og fortsætter på alle områder i samfundet og koster det danske samfund dyrt.

Hvorfor har vi så svært ved at stille krav, give folk et ansvar og lade dem forstå, at alt har konsekvenser?

Marlis Frederiksen

Thornings kamp mod skattesnyd

Det er da fornøjeligt at se vores statsminister til møde i EU om skattesnyd og skatteunddragelse, hendes egen sag taget i betragtning.

Seks år med fejlagtigt fradrag – ak ja, godt man har "venner" i SKAT.

Finn Ovesen

Indvandringens velsignelser

Nu får Sverige konsekvenserne af deres uhæmmede indvandringspolitik at mærke. Norges olieindtægter går til at betale for deres ikke-vestlige indvandrere, og herhjemme forsøger regeringen og dens medløbere at bagatellisere de problemer, vi selv har på området.

(Forkortet af redaktionen)

Poul Erik Hansen

Er pirateriet stoppet?

Der er langt mellem snapsene i piratdebatten lige for øjeblikket. De heftige dage lige efter frigivelsen af søfolkene er overstået. Og der er faldet en, måske tiltrængt, ro over det hele.

Nu har både Shipcraft og regeringen tilsyneladende brugt alt deres krudt på at finde syndebukke, de kan lægge ansvaret over på. – Og de lader formodentlig op til i næste runde at placere ansvaret for deres handling eller mangel på samme.

Eller måske udenrigsministeren har travlt med at finde ud af, hvad han kan fejlinformere sine politikere om næste gang, nu da de har lugtet lunten med hans udmelding om, at havarikommissionens tilbundsgående undersøgelse af gidselsagen ikke helt svarer til de reelle fakta!

Men alt tager sin tid, og vi må væbne os med tålmodighed og vente at se, hvad der sker. Dog synes jeg, det er lidt underligt, at hele medieverdenen er tavs omkring piratproblemet generelt.

Kun Ekstra Bladet har fortsat formået at skrive om for eksempel, hvordan den piratchef, som holdt gidslerne fanget, forsat går frit omkring. Man skulle mene, det var noget, der kunne pirre enhver journalists nysgerrighed?

Tidligere, under gidselsagen, var det hensynet til forhandlingerne, der holdt medierne tilbage. Nu er gidslerne frie, og man kan ikke længere skade dem. Men nu er det måske de ansvarlige i denne tragiske gidselsag, man vil beskytte?

Poul Erik Larsen

Amnesty og DR

Torsdag morgen kunne DR oplyse, at Amnesty i en ny rapport fastslår, at Danmark optræder kritisabelt på menneskeretsområdet, for eksempel ved ikke at anerkende homoseksuelle flygtninge fra Uganda.

Nå, nå og atter nå! Jeg nægter at føle noget ansvar for, at ugandiske flygtninge kan udleve deres seksualitet på dansk grund. De må tage deres liv og skæbne på sig og indrette sig efter, hvor de er født.

Hvor længe skal man høre på – og over skatten betale til – Amnestys tåbeligheder? Og hvor længe skal DR kolportere alt, hvad denne interesseorganisation hævder, som om det var evige og uangribelige sandheder?

(Forkortet af redaktionen)

Morten Lintrup

Del denne side med en ven

Oplev Mars i København

Del denne side med en ven