Verden omkring os
Opgøret om Irans atomvåben

Opgøret om Irans atomvåben

Muslimske lande

Året 2012 bringer en afgørelse om Irans atomvåben. På spil står den globale magtbalance kombineret med rådighed over olierigdommene i Det Mellemste Østen og Iran.

 

Irans præstestyre har pålagt befolkningen afsavn for at komme i besiddelse af atomvåben og kan ikke i sidste øjeblik – lige før målet – meddele, at det ønsker man alligevel ikke. Ambitionerne om at blive den førende magt i Golfen og det mellemøstlige område ville ligge i grus. Der er ingen imødekommelser eller pression ude fra, som kan få Iran på andre tanker.

 

 

Truslen mod USA’s indflydelse

USA og Israel har lagt navn til så mange udtalelser om det umulige i at acceptere iranske atomvåben, at gør man det alligevel, indebærer det farvel til en enhver form for indflydelse i Golfen og et globalt prestigetab af dimensioner. Rusland og Kina vil notere sig, at USA ikke mere er på banen. Den amerikanske diplomatiske offensiv i Asien for at hindre en for stor kinesisk indflydelse vil være tabt på gulvet. De arabiske lande og Tyrkiet vil med et slag enten affinde sig med iransk dominans eller selv anskaffe sig atomvåben. Pakistan vil glide endnu mere væk fra USA og dermed forøges usikkerheden omkring Afghanistans fremtid.

 

 

Syriens centrale rolle

Drejningspunktet for hvad der kommer til at ske – og muligvis forklaringen på, at der endnu ikke er sket noget – hedder Syrien.

 

USA og Israel satser på, at Assad styret i Syrien væltes for at trække det ud af samarbejdet med Iran og afbryde støtte til terrorgrupper. Det er ikke for at hjælpe Assad, men for at vanskeliggøre en militær aktion overfor Iran, at Rusland og Kina blokerer i FN,s Sikkerhedsråd for indgreb mod Syrien (slåfejl!)

 

Iran vil slå igen med asymmetrisk krigsførelse. Uden Syrien formindskes dennes effektivtet navnlig over for Israel. Blokering af Hormuz-strædet for at hindre eksport af olie fra Golfstaterne vil givetvis blive forsøgt; men det er tvivlsomt, om Iran vil være i stand til at gennemføre en sådan blokade. Den amerikanske flåde har haft lang tid til at overveje, hvordan passagen skal sikres. Terroraktioner i USA eller Europa kan komme på tale; men som Iran har haft tid til at forberede angreb, har USA og Europa haft tid til at opbygge et forsvar.

 

 

Militær aktion mod Irans atomprogram?

Tilbage står spørgsmålet om en militær aktion har udsigt til at forsinke Irans atomprogram i så lang tid, at det ’berettiger’ aktionen?

 

Et kirurgisk og kortvarigt angreb er næppe er nok. Iran har haft for lang tid til at skjule, beskytte og sprede installationer. Derfor må et angreb sigte på at lamme store dele af Irans elektricitetsforsyning. Det kræver en længerevarende aktion, hvor dele af landets infrastruktur sættes ud af kraft. Kun USA kan gennemføre en sådan aktion. Har USA appetit på det? Hvis nej, affinder Israel sig med amerikansk passivitet, eller gennemføres en desperat aktion?

 

J. Ørstrøm Møller

Adjungeret professor ved Copenhagen Business School.

Fhv. departementschef og ambassadør.

Forside
Website by Conceptware