Ny retssag truer ytringsfriheden i Tyrkiet
Det internationale samfunds opmærksomhed er endnu engang rettet mod ytringsfriheden i Tyrkiet.
Efter retssagerne mod Nobelprisvinderen Orhan Pamuk og romanforfatter Elif Safak er turen nu kommet til koncertpianist Fazil Say, som er anklaget for at have overtrådt straffelovens artikel 216.
Den foreskriver, at enhver, der åbent fornedre en gruppes religiøse overbevisning, skal straffes med fængsel fra seks måneder til ét år, hvis handlingen bidrager til et brud på den offentlige fred. Straffen kan øges med en halvdel, hvis lovovetrædelsen foregår i medierne.
Say, som er ateist og kritisk indstillet over for Tyrkiets islamisk-orienterede regering, er anklaget for at have rundsendt nogle tweets, hvor han bl.a. har citeret den persiske digter Omar Khayyam, som i et digt spurgte om himlen var en bodega med vin i stride strømme og et bordel med tilgængelige jomfruer.
I en anden tweet spurgte Say om, hvorfor en ezan (kalden til bøn) kun varede 22 sekunder. ”Hvorfor dette hastværk? Venter en elskerinde eller en raki på bordet?”
I sit forsvar forklarede Say, at hans tweets ikke var beregnet for offentligheden og kun hans følgere. Det første retsmøde blev afholdt den 18. oktober i et lille retslokale i Istanbul, og det næste retsmøde er berammet til den 18. februar.
95 journalister fængslet
Retssagen mod Say rejser det overordnede spørgsmål om ytringsfrihed i Tyrkiet.
EU-Kommissionen har i sin 2012-rapport om Tyrkiet udtrykt alvorlig bekymring over det stigende antal overgreb på ytringsfriheden, men den tyrkiske EU-minister Egemen Bagis har afvist rapporten som ”et knækket spejl” og hævder, at EU lider under psykologiske problemer.
Ifølge en OSCE-rapport i april er antallet af fængslede journalister nærmest fordoblet på et år fra 57 i 2011 til 95, mere end i Kina og Iran tilsammen (69).
20 er senere blevet løsladt. Som EU-Kommissionen også pointerer, bliver mange journalister fyret efter at have skrevet artikler, der åbenlyst kritiserer regeringen, og selvcensur er et udbredt fænomen.
Tyrkiet islamiseres under Erdogan
Siden AKP-regeringen kom til magten i 2002, er der sket en gradvis ensretning af det tyrkiske samfund.
I februar meldte premierminister Erdogan klart ud. ”Vi vil opdrage en religiøs generation.”
Hele uddannelsessystemet er blevet ændret for at opnå det mål, og selvom der nu er indført tolv års skolegang, kan forældre allerede efter fire års grunduddannelse flytte børnene til de såkaldte imam-hatip skoler, religiøse skoler.
I juni vedtog den tyrkiske regering en ny lov, der stiller krav om bederum i alle indkøbscentre, biografer, teatre, operahuse og andre offentlige steder.
Og direktoratet for religiøse anliggender (Diyanet) har et budget på €1,3 mia., som er større end budgetterne for EU-, udenrigs-, energi- og miljøministeriet tilsammen. Det er i et land, hvor der er én moské for hver 350 borgere og ét hospital for hver 60.000.
De Radikale taler varmt for at få Tyrkiet ind i EU
På de Radikales landsmøde i september talte Margethe Vestager varmt om retten til ytringsfrihed, og samtidig nævnte hun ”en ufravigelig ambition” at få Tyrkiet
optaget i EU.
Derfor ville det være befriende både for Tyrkiet og Fazil Say, hvis hun tilslutter sig protesterne mod retssagen.
Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse