Når vi bålet på fædrene gravhøje tænde
Sankt Hans var oprindeligt en fejring af solen og de afgrøder, den skaber. Bålenes formål var blandt andet at sikre, at de hekse og trolde, der Sankt Hans nat fløj mod Bloksbjerg i Harzen og Troms i Norge, også blev deroppe i luften.
Når Sankt Hans bålene på lørdag den 23.juni blusser rundt omkring i landet og vi synger den smukke midsommervise ”Vi elsker vort land”, er det i vor tid Johannes Døberens fødselsdag den 24., vi fejrer. Akkurat som vi juleaften fejrer Jesu fødselsdag den 25. december.
Fakta er imidlertid, at hverken Johannes Døberen eller Jesus blev født på nogle af disse dage, hvor der lang tid inden kristendommens indførelse havde været tradition for bålfester ved sommersolhverv, medens vintersolhverv blev fejret med festmåltider.
Fra kristendommens begyndelse blev der fra pavestolen i Rom iværksat mange kampagner for at fjerne disse skikke, som man anså for at være hedenske. Men til sidst gav man op og besluttede rent pragmatisk at overtage dem som kristne traditioner.
Mere overtro end hedenskab
Der var nu ikke megen hedenskab i forbindelse Sankt Hans. Tidligere tiders midsommerfester var først og fremmest baseret på glæde over solen, som havde fået afgrøderne til at vokse, så der var mad til vinteren. Og man hyldede naturens kræfter. Især solen ilden og vandet.
Sankt Hans var også tiden, hvor de helbredende kilder havde størst kraft, og hvor de lægelige urter og planter var mest effektive.
Bålene skulle beskytte mod hekse og trolde og andet utøj
Bålene skulle først og fremmest beskytte mod hekse og trolde og andet utøj. Det var i den lyse midsommernat, hekse og trolde fløj til Bloksbjerg i Harzen og til Troms i Norge for at deltage i orgier med deres chef, djævlen.
Bålene skulle sørge for, at de blev deroppe i luften.
”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde”, synger vi Sankt Hans aften. Og det var netop også et af formålene med bålene. De skulle skræmme sognets hekse og trolde og andet utøj væk.
Derfor skulle bålene også være rene. De skulle tændes helt fra bunden af ved at gnide to pinde mod hinanden, og på den måde skabe ild.
Bålene på fædrenes gravhøje
Holger Drachmann er ligeledes helt på forkant med de historiske kendsgerninger, når han i midsommervisen skriver: ”vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde;”
Af hensyn til høsten var det nemlig vigtigt, at markerne Sct. Hans aften blev oplyst af bålet så meget, som det overhovedet var muligt. Lyset fra bålene havde en gavnlig virkning på høstudbyttet.
Derfor tændte man dem på gravhøjene, hvis man var så heldig at have en eller flere inden for sognets grænser.
Sankt Hans aften tog man også varsling af vejret. Hvis det regner Sankt Hans, vil det blive ved med at regne de næste 40 dage.
Ro på piger: I kan sagtens gå til Sankt Hans bål
Skulle der være piger, som er betænkelige ved at møde op ved at Sankt Hans bål på lørdag, kan de tage det helt roligt.
Den der med at anbringe en heks på toppen af bålet, er der intet historisk belæg for. Som nævnt havde bålene på den front udelukkende det formål at sørge for, at de hekse, der flyvende passerede over sognet på vej mod enten Bloksbjerg eller Troms, også blev deroppe i luften.
Så den opforing, der i øjeblikket cirkulerer på internettet om at udstyre Helle Thorning Schmidt med en GPS Sankt Hans aften, så man kan være sikker på, at hun når frem, er således helt nyttesløs.
Skikken stammer fra Tyskland og blev indført via Kalundborg
Skikken med at sætte en heks på toppen af Sankt Hans bålet blev i 1860’erne indført af tyske håndværkere, der arbejdede i Kalundborg.
I Tyskland er der således tradition for at afbrænde halmdukker, der forestillet skræmmende og ubehagelige figurer. Såsom blandt andet figurer, der forestiller vinteren.
På det felt er England desuden berømt for at afbrænde dukker, der forestiller kendte personer, man ikke bryder sig om. Der findes vist ikke ret mange engelske premierministre, der ikke på den måde har måttet lade livet.
Halshugningen er også en helligdag
Johannes Døberen med hellignavnet Sankt Hans, og hvis fødselsdag vi officielt fejrer Sankt Hans aften, er en af de katolske helgener, der har to helligdage.
Den ene falder på hans fødselsdag, Sankt Hans dag den 24. juni. Den anden falder den 29. august, som var den dag, han blev halshugget, efter at kong Herodes’ steddatter, Salome, på opfordring af sin mor, Herodias, havde ønsket hans hoved på et fad.
Men alt dette har heldigvis intet med vores Sankt Hans aften og vores fejring af sommeren og de lyse nordiske nætter at gøre.
God Sankt Hans – og må vejrguderne være med os alle.