Tophistorier
Mord – ikke mit ansvar

Mord – ikke mit ansvar

Tophistorier

En 48-årige pædagog, gift og mor til to børn er dræbt af adskillige knivstik. En psykisk syg mand er fanget efter en dramatisk biljagt og sigtet for drabet.

 

 

Drabssigtet boede på et åbent bosted

Manden boede på det åbne bosted Blåkærgård, hvor pædagogen arbejdede.

 

Han var to gange dømt for grov vold og dømt til at bo på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Første gang var i 2009, hvorefter han i 2010 blev til flyttet til Blåkærgård. Men han måtte tilbage på den retspsykiatriske afdeling, fordi han knaldede en fyldt vodkaflaske i hovedet på en anden. Efter kort tid fik han imidlertid igen lov til at komme ud på det åbne bosted.

 

 

Hvem har ansvaret?

Det lyder jo som en stærkt kritisabel beslutning. Derfor er det vigtigt at vide, hvem der har ansvaret. Det er forudsætningen for, at mindske risikoen for, at det sker igen.

 

Men ingen påtager sig ansvaret.  Og ingen bliver tildelt ansvaret. Er det en læge på den retspsykiatriske afdeling? Det politiske flertal i regionsbestyrelsen? Embedsmænd i regionen? Ministeren? Folketinget?

 

Ingen svarer. Og ingen er tvunget til at svare. Hvorfor ikke? Fordi den offentlige sektor er sådan indrettet, at ansvaret sjældent er klart placeret.

 

Nu skal der laves en undersøgelse. Hører offentligheden nogen sinde om resultatet? Bliver der draget en konsekvens? Næppe.

 

 

Det samme med sexmisbrug

Vi kender mønsteret fra en række sociale skandaler.

 

Senest var det en far som for nylig blev tiltalt for årelangt, groft sexmisbrug af 9 børn.

 

Pædagoger og lærere havde gang på gang lavet alarmerende indberetninger til Rebild Kommune, uden at der skete nogen synlige ændringer. Vanrøgten og misbruget fortsatte. Til sidst blev sagen meldt til politiet.

 

Disse børn havde i årevis oplevet et forfærdeligt mareridt, der efter alt at dømme kunne have være begrænset. Hvem havde ansvaret for det? Vi ved det ikke, og vi får det nok aldrig at vide. Heller ikke her er ansvaret blevet placeret.

 

 

Præciser ansvaret i loven

Sådan er det med alt for mange eksempler på groft svigt i den offentlige sektor. Ingen påtager sig ansvaret, og ingen bliver tildelt ansvaret. Ingen behøver at frygte de personlige konsekvenser af at være uopmærksom eller svigte. Ingen lærer af erfaringerne.

 

Dette drejer sig ikke politikere og embedsmænd som personer. Det drejer sig om den ansvarsforflygtigelse, der ligger i det offentlige system. Skal det ændres kommer man ikke uden om nogle mere grundlæggende ændringer – blandt andet en mere præcis lovgivning. Ellers kan de samme forfærdelige historier blive ved med at gentage sig.

 

Mord – det er ikke mit ansvar.

Forside
Website by Conceptware