Skattechef i rystende rolle
Den såkaldte skattesag har fået en opsigtsvækkende ny vinkel:
SKAT København skulle i september 2010 afgøre, om Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, var skattepligtig i Danmark. Et par uger før, nemlig den 30. august, ændrede skattemyndighederne pludselig deres fortolkning af gældende regler.
Denne ændring betød, at Kinnock ikke var skattepligtig. Hvis ændringen ikke var foretaget, ville han have været det. Den pludselige omfortolkning gjorde hele forskellen
Forløbet er gådefuldt og foruroligende. Det smider ny dynamit ind i Skattesagskommissionens arbejde. Og det stiller chefen for SKAT København, Erling Andersen, i et belastende lys.
Indblanding i Kinnock-sagen
Indtil ændringen havde ligningsvejledningen lagt op til, at en mand i Kinnocks situation var skattepligtig i Danmark, fordi han havde opholdt sig mere end to-tre år i udlandet. Nu blev denne tidsgrænse erklæret for ugyldig.
Juridisk kan der argumenteres for en sådan ændring. Men den blev gennemført på en måde, som reelt betød indblanding i Kinnocks skattesag – til fordel for Kinnock.
Hvad lavede folk fra Skatteministeriet på det møde?
Afgørelsen blev truffet på et møde mellem tre embedsmænd fra Skatteministeriet og tre fra SKAT København. Allerede her rejser sig det første ubehagelige spørgsmål:
Hvorfor holdt man et møde om at lave en ny fortolkning af reglerne?
Var det som et led i behandlingen af Kinnock-sagen? Hvis ja: Hvad i alverden lavede folk fra Skatteministeriet så dér? Ministeriet måtte jo ikke deltage i sagsbehandlingen.
Hvis Kinnock-sagen ikke var anledningen, hvad var så? Fik embedsmændene den pludselige indskydelse, at der nu var brug for en omfortolkning af reglerne? Det ville da være mærkeligt, eftersom den gamle fortolkning kun havde berørt ganske få mennesker.
Handlede kontorchef Carsten Vesterø på eget initiativ?
Hovedkraften fra Skatteministeriets side var kontorchef Carsten Vesterø. Hvem havde givet ham bemyndigelse til at omfortolke reglerne?
En tilfældig kontorchef kan jo ikke bare lave sine egne fortolkninger efter forgodtbefindende. Han skal have autoriteten til at handle på Skatteministeriets vegne. Hvem gav ham den?
Det var helt afgørende, at der var klarhed over dette spørgsmål, fordi den ny fortolkning var udslaggivende for den stærkt kontroversielle Kinnock-sag.
Men daværende departementschef Peter Loft, siger, at han ikke have kendskab til, hvad der foregik. Handlede Vesterø på eget initiativ?
Skattechef Erling Andersens nøglerolle
Og hvad med chefen for SKAT København, Erling Andersen, og hans højre hånd Lisbeth Rasmussen? De spillede hovedrollen, da Kinnock blev frikendt.
Man må formode, at omfortolkningen på mødet foregik med hans fulde godkendelse. Skulle det ikke være tilfældet, har han da svigtet fuldstændig som leder.
Kan man forestille sig en af Erling Andersens underordnede, der deltog på mødet, fortælle sin intetanende chef: Nu bliver du nødt til at frikende Kinnock, for vi har ændret fortolkningen uden din viden. Ikke så sandsynligt, vel?
Det hele blev holdt skjult
Den ny fortolkning gjaldt jo ikke kun Kinnock, men alle i en tilsvarende situation. Herunder folk, der efter den gamle fortolkning var blevet erklæret skattepligtige. De skulle selvfølgelig have besked, og deres sager skulle måske genoptages.
Men de fik ingen besked. Der blev intet meddelt i offentligheden om den ændrede fortolkning. Der stod intet i den ny vejledning om, at der var sket en ændring. Det fremgik intetsteds i afgørelsen af Kinnock-sagen, at den byggede på en ny tolkning.
”Man skal nærmest være en detektiv for overhovedet at opdage, at SKAT ændrer praksis,” siger Lida Hulgaard, tidligere formand for Skatterådet. (Berlingske)
Erling Andersen orienterede end ikke Skatteministeriets departementschef Peter Loft.
Først nu, efter afsløringen, beklager Skatteministeriet den manglende åbenhed.
Erling Andersens baggrund
Dette er selvfølgelig dybt kritisabelt i forhold til borgernes retssikkerhed. Samtidig efterlader det uundgåeligt en mistanke om, at SKAT København havde noget at skjule i Kinnock-sagen.
Erling Andersen må da have vidst, at denne mistanke ville opstå, hvis der var hemmelighedskræmmeri omkring forløbet.
Alene af den grund burde han højt og tydeligt have fortalt, at man nu ændrede fortolkningen af reglerne, så ingen kunne beskylde ham for lyssky manøvrer i en politisk betændt sag.
Måske burde Andersen være særlig bevidst om dette på grund af sin personlige baggrund. Tidligere fagforeningsformand og aktiv socialdemokrat i sin ungdom.
Nu bliver han forfremmet
Set udefra virker Erling Anders håndtering af forløbet rystende problematisk. Uanset om han har rent mel i posen eller ej.
Men Skatteministeriets ny ledelse er tilsyneladende vældig godt tilfreds med hans arbejde.
Han bliver nu forfremmet til en nøglepost i forbindelse med den ny struktur på skatteområdet. Det samme gør hans højre hånd Lisbeth Rasmussen. Erling Andersen er den regionale leder, der opnår den største forfremmelse, nemlig til central direktør for det vigtige område ”Indsats”.
Den Korte Avis skal ikke gøre sig klog på årsager og motiver i denne sag. Vi nøjes med en neutral og nøgtern konstatering af, at Thorning-regeringen og Erling Andersen har haft stor glæde af hinanden.