Man kommer for let til sin eksamen i gymnasiet

Det er betegnende for gymnasiereformen af 2005, at den fjernede karakteren for den ekstraordinært gode præstation. Ikke alene indførte man en problematisk karakterskala, man hindrede også hermed en direkte sammenligning mellem elevernes eksamensresultater før og efter reformen.

13-skalaen var en absolut skala, hvor eleverne blev målt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen. Den ny 12-skala er derimod en relativ skala. Nok gives der karakter i forhold til målet, men det er samtidig fastlagt, at en bestemt procentdel af eleverne skal have en bestemt karakter.

Uegnede elever består

Den ny karakterskala er et rent skrivebordsprodukt. Skalaen har 7 trin, men der er spring mellem de enkelte karakterer, hvorimod den gamle skala kun havde spring i toppen og bunden til de ekstraordinære karakterer. Der skal ikke megen indsigt i almindelige psykologiske mekanismer til at forestille sig, hvad der vil ske, når en lærer skal vælge mellem at give en elev 4 eller 7, og hvor mange lærere har mon lyst til at give den negative karakter på -3?

Hvis læreren nu alligevel skulle finde på at overveje den lave karakter, skal taxameterordningen nok få ham/hende til at tænke sig om igen. Den har nemlig den virkning, at skolen har fået en egeninteresse i, at ingen elever dumper. Hver dumpet elev koster nemlig kassen for skolen.

En rundspørge har vist, at hver sjette gymnasielærer har ladet uegnede elever bestå, og at knap halvdelen føler sig presset af taxameteret til at få så mange elever gennem gymnasiet som muligt.

Og hvad sagde den daværende minister så til det? ”Jeg vil ikke gøre noget”. Et markant bevis på et af decentraliseringens mål: at undgå at skulle tage ansvar for noget.

Sænkning af det faglige niveau

Efter 13-skalaen var dumpegrænsen 6, og det betød, at der skulle et 13-tal til for at opveje den laveste karakter 0. Efter den ny 12-skala er dumpegrænsen 2 og for at opveje den laveste karakter -3 er det nok at få 7-tal.

Indtil reformen blev karakteren 8 givet for ”den middelgode præstation”. Den nye middelkarakter hedder 7, men den defineres således: ”God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med adskillige mangler”. 13-skalaens 8 blev ikke givet for en præstation, der indeholdt ”adskillige mangler”, det brugte man lavere karakterer til.

Man har indført en karakterskala med garanti for karakterinflation og en sænkning af det faglige niveau, der skal til for at bestå. Hvor man for eksempel tidligere skulle have 45 procent rigtigt for at bestå i matematik, er det nu nok med 32 procent.

Det forklares med stor åbenhjertighed således af ministeriets fagkonsulent i matematik: »Faget er vokset eksplosivt, og derfor har vi valgt at sige, at hvis man har fulgt med og kan de basale ting, så består man også. Hvis vi fastholdt niveauet fra gamle dage, ville dumpeprocenten måske blive 20-30 procent, og det ville ikke være acceptabelt i længden«.

Verdensklasse?

Argumentet for at indføre en ny karakterreform var, at man ville gøre karaktersystemet internationalt. Man ville harmonisere med andre lande og derfor bruge ECTS, European Credit Transfer System. Kendsgerningen er imidlertid, at Danmark er det eneste land, der har indført en karakterskala baseret på ECTS på gymnasieniveau..

Det er ikke noget problem at være i verdensklasse, hvis man er den eneste elev i klassen.

Uffe Gravers Pedersen er tidligere direktør for Undervisningsministerits gymnasieafdeling