Længe leve traditionerne

Vaner er noget vi alle er meget bekendte med, vi har alle vores rutiner, og en måde at gøre tingene på, ofte er det så fasttømret i os, at vi knapt skænker det en tanke. Forleden dag besøgte jeg mine forældre, overnatningsgrejet var medbragt, da jeg skulle blive og sove. Næste dag tilbage i egen lejlighed opdager jeg til min store irritation, at jeg har glemt min tandbørste hos mine forældre. Fuldstændig automatik havde jeg om morgenen efter endt tandbørstning sat tandbørsten ned i det glas, hvor vi derhjemme altid har opbevaret vores tandbørster, uden tanke på at der bor min ikke længere. Dette illustrerer en fuldstændig rendyrket vane, ganske vidst ikke nogen stor en af slagsen, men alligevel et eksempel på, at gamle vaner og rutiner ikke sådan lige forsvinder.

Rutiner letter hverdagen

”Plejer er død” lyder et kendt mundheld oftest ytret i den tro, at ved at vende sig bort fra det man plejer at gøre, gives der plads til nye ting. Sandheden er, at vaner og mønstre er lettende for os. Det at der er drejebøger som er givet på forhånd skaber orden i en verden, der på mange måder er præget af kaos. Vaner og rutiner giver hverdagen en struktur, og efterlader energi tilovers for nytænkning.

2. semester er netop begyndt på universitetet, med nyt skema og nye fag. Selvfølgelig er det spændende, men samtidig meget stressende ikke at have en rutine. Når først det nye skema er på plads, og jeg ved hvordan forelæsningerne foregår, hvornår jeg kan læse på læsesalen, og i det hele taget får en ny hverdag bygget op efter en lang ferie, da er det meget lettere at koncentrere sig om også at lære noget. Rutiner letter min hverdag.

Længe leve traditionerne  

På et tidspunkt holder vaner op med blot at være vaner, og bliver til traditioner. Alle kulturer og familier har deres traditioner, men i vores globaliserede og frembusende verden, er det faktisk et meget umoderne ord, der ofte forbindes med gammeldags tænkning og modvilje mod at følge med tiden. Alligevel vil jeg påstå, at traditioner giver os en slags sikkerhedslinje, vi kan spænde på og fastgøre til jorden for at forhindre, at vi bliver blæst helt væk og mister os selv i nytænkningens navn.

At holde fast i sine traditioner betyder ikke at man er bange for at udforske og for at lære nyt, eller at man tænker dårligt om dette, traditioner danner derimod blot husets fundament, og så kan man ellers selv skifte inventaret ud, når man trænge til, at der skal ske noget nyt. Jeg fylder år i næste uge og skal fejre det hjemme hos familien. Lige siden min første fødselsdag har min mor altid brugt grøn marcipan med pistachesmag til at skrive mit navn og år på lagkagen, ”grøn skriv” som vi kalder det. Det er en lille tradition hos os, og det ville være helt forkert, hvis der ikke med grøn skriv på min lagkage står Sarah 21 år.