De unge kan ikke læse – København skyder budbringeren
Politikerne i Københavns Kommune har valgt at droppe PISA København. Børne- og ungeborgmester Anne Vang siger ifølge Politiken, at ”Skolerne er ramt af mange dokumentationskrav og test, og Pisa er begyndt at blive et testtyranni, som grundlæggende er usundt for folkeskolen.”
” Pengene kan bruges bedre” tilføjer borgmesteren.
Der kan utvivlsomt findes mange gode måder at anvende de 700.000 kroner på, som det ifølge Politiken koster Københavns Kommune at gennemføre testen, som hidtil har været kørt i 2004, 2007 og 2010. Alligevel er det en rigtig dårlig beslutning at opgive PISA testen, hvilket PISA-forskerne også har påpeget.
Det går den gale vej med unges evne til at læse
Gennem en del år har vi på ungdomsuddannelserne forsøgt at skabe opmærksomhed om det faktum, at alt for mange unge har så mangelfulde læsekompetencer, når de forlader folkeskolen, at det næsten er umuligt for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse. Alligevel skete der ikke noget. Vi oplevede ikke, at det blev bedre.
Faktisk syntes vi, at det generelt gik den gale vej.
Det kunne skyldes det politiske krav om, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, således at grupper af unge, der ikke tidligere havde forsøgt sig på en ungdomsuddannelse, nu søgte optagelse. Men det var tydeligt for os, at vi havde og har en alvorlig udfordring, som skal håndteres, hvis Danmarks velfærd også fremover skal sikres af veluddannet arbejdskraft.
En katastrofe i København
PISA undersøgelserne blev det redskab, der for alvor satte fokus på, hvor galt det står til med læsekompetencerne - især i Københavnsområdet. De første undersøgelser viste, at 16-17 procent af en ungdomsårgang og op mod halvdelen af de tosprogede unge ikke havde de nødvendige læsekompetencer. Det var intet mindre end en katastrofe.
Efter offentliggørelsen af PISA resultaterne er der kommet fokus på læseundervisningen i folkeskolen overalt i landet, og nye undersøgelser godtgør, at det faktisk har virket i indskolingen. Børn læser generelt bedre i de første årgange i folkeskolen.
Men endnu mangler vi at se de positive resultater ved overgangen til ungdomsuddannelserne. Vi modtager stadig alt for mange unge, der alt andet lige ville have kunnet klare en ungdomsuddannelse, hvis de havde kunnet læse.
Det turde være banalt at sige det, men det er svært at klare sig på en uddannelse – eller for den sags skyld på en arbejdsplads, hvis man ikke kan læse. PISA København 2010 dokumenterede beklageligvis, at det er gået tilbage med læsekompetencerne for elever i 9. klasse.
Et godt arbejdsredskab til at følge udviklingen
Man plejer at sige, at grisen ikke bliver tungere af at blive vejet. Børnene bliver heller ikke bedre læsere af at blive testet i PISA – undersøgelser.
Men testresultaterne kan medvirke til at fastholde fokus på læseundervisningen hele vejen gennem folkeskolen. Det er et fortræffeligt arbejdsredskab til at konstatere, om vi faktisk flytter noget. Det vigtige ved den slags test er imidlertid ikke resultaterne, men opfølgningen.
Derfor ligger der et tungt ansvar på de politikere, som afskaffer brugen af dette redskab.
Der skal derfor lyde en særdeles kraftig opfordring til at sørge for at følge op på, om læsekompetencerne styrkes, især hos eleverne i udskolingen.
Landets situation taget i betragtning er det ekstra vigtigt. Vi står i fare for at tabe en del af en ungdomsgeneration på grund af mangel på praktikpladser og stigende arbejdsløshed. Men vi bør dog i det mindste sørge for, at stort set alle kan læse, når de forlader folkeskolen!
Eva Hofman-Bang, Direktør CPH WEST, Uddannelsescenter København Vest.