Indvandring gør USA’s befolkning dårligere uddannet

Præsident Barack Obama har netop meddelt, at han vil give amnesti til unge illegale indvandrere. Det drejer sig om cirka. 1,4 millioner, der er illegalt i USA. 70 procent af disse stammer fra Mexico. Tallet fremgår af en artikel fra Pew Research Center fra den 15. juni.

Det er mange. Men man fristes alligevel til at sige, at det ikke rigtig spiller nogen rolle, idet USA under alle omstændigheder gennemgår en demografisk udvikling, der savner sidestykke i den vestlige verden, med Sverige som en mulig undtagelse.

Dramatisk ændring i den amerikanske befolknings sammensætning

I 1965 – efter 41 års stram udlændingepolitik – var 83-84 procent af amerikanerne af europæisk afstamning, 10 procent var sorte amerikanere, og de resterende udgjordes af hispanics, altså latinamerikanere, samt asiater og oprindelige amerikanere.

I dag i 2012 udgør de hvide amerikanere under 64 procent af befolkningen. Tælles de illegale indvandrere med, ligger tallet for hvide amerikanere ikke meget over 60 procent.

For et par år siden faldt nyfødte amerikanere af europæisk afstamning ned under 50 procent. I dag udgør hispanics uden illegale ca. 16 procent af befolkningen, og deres medianalder – den midterste persons alder – er kun 27 år mod hvide amerikaneres 42 år. Prognosen lyder, at hvide amerikanere i 2042 vil udgøre under halvdelen af den samlede befolkning. I 2050 vil sorte og hispanics udgøre tilsammen mindst 45 procent, ca. 15 og ca. 30 procent hver.

Klarer sig dårligt i uddannelserne

Kan det ikke være lige meget, vil nogen måske spørge? Opfylder USA ikke blot sin manifest destiny, sin særlige rolle som en næsten udvalgt nation? De demografiske data nævnes sporadisk i dansk presse, og dog finder der stort set altid en udeladelse sted, nemlig de økonomiske konsekvenser af dette skifte.

Sorte amerikanere har altid klaret sig gennemsnitligt meget ringe i uddannelsessystemet i USA, men det ”nye” (det er ikke nyt, men har været kendt i mindst et par årtier) er, at det gør hispanics også. De klarer sig kun noget bedre end sorte, men langt under hvide og især langt under asiatiske amerikanere, som klarer sig bedst af alle.

Men asiaternes relative antal vokser kun langsomt, og denne gruppe kan slet ikke opveje de væsentligt dårligere præstationer hos sorte og hispanics.

For at gøre en lang historie kort: I 1965, var der op imod 14 procent af befolkningen, der klarede sig dårligt i gennemsnit. Det tal voksede i de kommende år, hvor USA slækkede betydeligt på sine indvandringslove tilsat en voksende illegal indvandring fra Latinamerika, især Mexico, I dag udgør sorte og hispanics, uden de illegale, ca. 30 procent af befolkningen og om knap 40 år cirka 45 procent.

På den baggrund kræver det ikke stor matematisk kunnen at regne ud, at USA økonomisk går meget svære tider i møde.

Det gør USA også kulturelt og etnisk, fordi meget forskellige grupper, der inden for det samme område klarer sig forskelligt, giver grobund for misundelse, offergørelse og andre kedelige ting. Det undrer, at denne vigtige økonomiske vinkel er næsten fraværende hos de danske USA-korrespondenter. Økonomi skal man ikke undervurdere.

Morten Uhrskov er historiker