SOSU-skolerne fungerer ikke: Eleverne bliver aldrig færdige

Det hedder sig, at velfærdsstaten trænger til varme hænder. SOSU-uddannelsen er en af de uddannelser, der skal levere disse varme hænder, og man har fra politisk side satset på den af samme grund. SOSU-uddannelsen skulle integrere og uddanne i stor stil.

Men uddannelsen lever ikke op til idealerne. Hvis velfærdsstaten var et dårligt knæ, så var SOSU-uddannelsen ikke en bandage, men en belastende overvægt.

Antallet af SOSU-elever er steget kraftigt over de senere år:

Men samtidig med, at antallet af SOSU-elever er steget, er antallet af elever, der består deres eksamen, enten som SOSU-hjælper eller som SOSU-assistent, faldet støt og roligt. Man har haft flere og flere kunder i butikken, mens færre og færre har fået en uddannelse med derfra. Ikke bare procentvis, men i absolutte tal. Først i 2011 er der en forbedring:

Gennemførelsesmæssigt ”usunde” uddannelser har disse underlige gaffelformede søjlediagrammer, hvor antallet af elever på uddannelsen er tårnhøjt, hvor antallet af nyoptagne elever er tårnhøjt, men hvor antallet af elever, der rent faktisk får en uddannelse ud af det, er helt usammenligneligt lavt i forhold til de to andre. Det er selvsagt opskriften på spild af uddannelseskroner:

For indvandrernes vedkommende er resultatet endnu dårligere:

Enorme ressourcer er investeret i div. tiltag, der skal få frafaldprocenten ned. Men graferne taler deres eget sprog og ligner umiskendeligt, hvad tyskerne ville kalde ”viel Geschrei und wenig Wolle”. Der kommer ikke store resultater ud af de dyre anstrengelser.

Træt i tilløbet
Hvordan er det muligt, at SOSU-uddannelsen kan opsluge så mange mennesker, som aldrig kommer ud på den anden side med eksamenskasketten på? En del af forklaringen er, at man har opdelt uddannelsen i fordyrende led, hvor eleverne kan sidde fast og officielt være i gang med en uddannelse samtidig med, at de egentlig ikke rigtig er begyndt på den.

Grundforløbet, en slags indslusningsforløb til selve SOSU-uddannelsen, varer få måneder for de hurtigste og halvandet år for de langsomste. Man skal bestå grundforløbet for at komme ind på selve SOSU-uddannelsen, og det er nogle meget længe om. Grundforløbet er tænkt som en støtte og er indrettet på ikke at overbebyrde nogen over evne. Alligevel er frafaldet herfra stort og stigende:

Man taler ikke længere om at dumpe, men om at ”forlænge”. Hele hold fordriver rutinemæssigt ekstra halve og hele år på grundforløbet, idet man kalder det ”forlængelser”.

Fra kursus til mellemlang uddannelse
Indtil 1990 kunne man blive hjemmehjælper med en grunduddannelse på 4-7 uger, oplyser FOA. Nu varer uddannelsen til SOSU-hjælper som udgangspunkt 1 år og 7 måneder inklusiv grundforløbet, mens SOSU-assistentuddannelsen er normeret til 1 år og 8 måneder oveni.

Med de overordentligt elastiske grundforløb og den hyppige brug af ”forlængelser”, løber assistentuddannelsen let op i hvad der svarer til en mellemlang videregående uddannelse. Læreruddannelsen varer til sammenligning 4 år. I mange tilfælde løber uddannelsen dog ud i sandet for eleven efter måneder eller års mere eller mindre ihærdige forsøg på at få den fuldført.

Integrationshold

På landsplan er ca. en fjerdedel af SOSU-eleverne udlændinge, men andelen går op imod halvdelen på visse skoler:

For de udlændinge, der ikke kan følge de ordinære grundforløb, er der særlige indvandrergrundforløb på et års varighed. De mennesker, som uddannelsen skulle integrere, bliver altså placeret på hold for sig selv. I Silkeborg har de fx 33 lektioner i ”Cykling”. De har også ”Kreativt fag”, hvor et af de tre mål er ”Bruge højre hjernehalvdel til at træne koncentrationstilstande og musiske kompetencer”.

Særligt for indvandrerne er forholdet mellem antallet af elever og antallet af færdiguddannende helt ude af proportioner. Her er tallene fra landets største SOSU-skoler i 2011:

Med det forhold mellem antal igangværende elever og antal dimittender, ligner det grafer for en uddannelse, der enten er normeret til 6-7-8 år – eller bøvler rundt med en masse elever i en årrække, for så at sende en rigtig stor del af dem ud uden uddannelse.

Kittelstorm på hospitalerne
Efter indførelsen af en attraktive voksenlærlingeløn på SOSU-uddannelsen, oplyser Hvidovre Hospital at have fået 10 gange så mange SOSU-elever på hospitalsgangene. Det er kommet så vidt, at man fra hospitalets side værger for sig mod det stærkt stigende antal kittelklædte SOSU-elever, der tager de ansattes tid og som sårbare patienter forveksler med uddannet personale.

Også Københavns Kommune vånder sig over den store tilstrømning af SOSU-elever, hvoraf over halvdelen nu er på den dyre voksenelevløn. Budgetterne sprænger og må have millioner tilført.

Her går det godt, send flere elever
SOSU-skolerne har derimod gang i forretningen. Der optages, undervises, udvides og ansættes. Flere steder bygger man nye og større lokaler. Fx på Fyn, hvor man har fordoblet elevantallet. For uddannelsesinstitutionerne er dette dyre spild en god forretning.