Hvorfor skal lønmodtagere behandles bedre end erhvervsdrivende?
I går var jeg sammen med nogle gode venner, hvoraf en hører til dem, som snart mister dagpengeretten. Denne person var gal på regeringen, som tilsyneladende ikke vil ændre på loven om dagpengeretten.
Til ham sagde jeg, at han i stedet skulle være taknemmelig over, at han tilhører den befolkningsgruppe som bliver forsørget af det offentlige i to år, når de bliver opsagt eller selv siger op.
Jeg emigrerede til Australien
Anderledes er det med den selvstændige erhvervsdrivende, som måske tvinges ud i en konkurs. Vedkommende kan ikke få kontanthjælp fra det offentlige, før boligen er solgt.
Jeg har selv prøvet både at være ansat på en arkitekttegnestue og have drevet selvstændig arkitektvirksomhed, hvorfor jeg ved hvad jeg taler om.
I 1982 var min ordrebog totalt tom, og i stedet for at gå arbejdsløs traf jeg det meget radikale valg at emigrere til Australien. Her fik jeg et superjob på den tegnestue, som stod for byggeriet af Australiens nye parlament i Canberra.
Men vigtigst for mig var, at jeg kunne arbejde inden for mit fag.
Hvis man ikke vil tage alle job, må man rejse
Så mit budskab er, at hvis man IKKE er villig til at påtage sig et hvilket som helst job, så må man være villig til at rejse til en anden landsdel eller ud i verden.
Det betaler sig, for på den måde kan man undgå at ligge de danske skatteydere til last og i stedet både tjene penge og høste en masse erhvervserfaringer, som man kan drage nytte af.
Det kunne jeg, da jeg igen kom hjem til Danmark, hvilket jeg gjorde, efter at Poul Schlüter havde fået hjulene i Dannevang til at løbe stærkt igen.
Et spørgsmål til politikerne
Jeg vil slutte dette indlæg med følgende spørgsmål til politikerne på Christiansborg:
Er det rimeligt i disse “sparetider” at behandle de mennesker anderledes ( læs bedre ), som har valgt den mest sikre vej her i tilværelsen, nemlig et “lønmodtagerjob”?
Her kan man kalkulere med, at lønnen bliver indsat på ens konto hver den første. Derfor kan man disponere mere sikkert med hensyn til huskøb, bilkøb, pensionsopsparing end dem, der valgte at blive selvstændige eller iværksættere – med de risici og de usikkerheder som følger med det at være selvstændig.