Tophistorier

Gymnasiereform øger de sociale skel

Tophistorier

Gymnasiereformen svækker fagligheden. Det er det barske budskab i de artikler om gymnasierne som DEN KORTE AVIS har bragt. Artiklerne er skrevet af den tidligere direktør for Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling, Uffe Gravers Pedersen. Artiklerne fortsætter og læserne kan se frem til en banebrydende kulegravning.

 

 

Enig i kritikken

Men allerede nu kommer der reaktioner, der giver Gravers Pedersen ret i han kritik. En yngre gymnasielærer  henvendte sig i går. Han fremhæver, at den ustrukturerede undervisning, hvor tværfaglighed og gruppearbejde har taget overhånd, specielt rammer elever fra ressourcesvage hjem.

 

”De elever, der i forvejen har det svært, får det endnu sværere. De sociale skel bliver dybere.”, siger gymnasielæreren, der føler sig nødsaget til at være anonym, fordi han ellers vil få det svært i gymnasieverdenen (redaktionen kender hans identitet).

 

”Alle ved, at den kulturelle ballast eleverne har med fra deres opvækst og hjem, betyder kolossalt meget. Alligevel tager man ikke højde for det i lovgivningen eller på de enkelte skoler.”

 

 

Egelund bekræfter

Niels Egelund, professor på DPU, bekræfter dette billede:

“Der er helt klart evidens for denne sammenhæng. Undersøgelser fra blandt andet Sverige viser, at de svage børn bliver tabere, når eleverne overlades til sig selv.”

 

”Den løse og ustrukturerede undervisning – reformpædagogikken – som præger såvel folkeskolen som gymnasierne har helt klart været til skade for børn fra ressourcesvage hjem. Eksempelvis klarer elever fra Danmark sig markant dårligere end Finland, hvor reformpædagogikken ikke er nær så stærk. Det er ret nedslående for eleverne og for det danske samfund”, siger Niels Egelund.

 

 

For meget gruppearbejde og tværfaglighed skader

Gymnasielæren uddyber: ”En stor del af undervisningen foregår i dag som gruppearbejde. Her finder de velfungerende sammen, de svage overlades til sig selv. De har særlig svært ved at løse de ofte alt for abstrakte opgaver. Resultatet er, at de lærer mindre og klarer sig dårligere.”

 

”På samme måde med den store opgave, der afslutter 3.G. “Studieretningsprojekt-opgave” som det så mundret hedder.  Opgaven skrives hjemme og eleverne fra stærke hjem får masser af hjælp. Men det gælder ikke for dem fra ressourcesvage hjem. Denne opgave tæller tilmed dobbelt. Hvis man lavede en undersøgelse, ville den vise en massiv sammenhæng mellem elever fra ressourcesvage hjem og dårlige karakterer. Det oplever jeg meget stærkt, når jeg selv retter opgaver. ”

 

 

Fremragende men overset rapport

Hvis man var i tvivl om denne sammenhæng, så kunne man allerede i 2004 have læst rapporten ”Skolepraksis” (AKF). Her er der rystende og helt konkrete beskrivelser fra klasseværelser af, hvordan ressourcesvage elever – ikke mindst de tosprogede – bliver tabere i en løst og ustruktureret skole uden særlig lærerstyring. Men denne vigtige rapport blev knap nok registreret.

Forside
Website by Conceptware