Når eksamen giver et skævt billede

Regeringen vil genindføre gruppeeksaminer på alle niveauer og lægger op til at drøfte en udvikling af nye prøveformer. ”Prøve- og eksamensformerne skal afspejle virkelighedens arbejdsmetoder”, siger Undervisningsministeren. Det er en sær logik. Prøver og eksaminer har man ikke for afspejle virkelighedens arbejdsformer, men for at elever og studerende kan demonstrere, at de har lært noget.

Gruppeeksamen belønner de dårlige

Det sker ikke gennem gruppeeksaminer, for de fører til en sløring af de enkelte elevers viden og færdigheder. De svage elever får en højere karakter, end de fortjener, og de stærke elever en lavere karakter, end de ville have fået ved en individuel eksamen.

Fornuften ser dog ud til i hvert fald foreløbig at råde på gymnasiets område. Her har ministeren begrænset gruppeeksamen til de to fag, hvor der kan være en vis fornuft i at lade eleverne gå til eksamen i grupper nemlig dramatik og mediefag. Men hvad kommer der mon ud af drøftelserne?

Plagiering og hjælp fra familien

Der er andre forhold vedrørende eksamen, som trænger mere til genovervejelse, hvis man vil styrke eksamensresultaternes troværdighed.

Det er åbenlyst, at gymnasiet har et alvorligt problem med plagiering og andre eksterne bidrag til elevernes opgaver. Lærerne gør et kæmpearbejde for at undersøge, om eleverne har kopieret fra internettet uden kildeangivelse, brugt tidligere elevers opgaver eller købt opgavebesvarelser via internettet og afleveret opgaven i deres eget navn.

Det er spild af lærernes tid og en noget nær umulig opgave, især hvis det er forældre, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, der har skrevet hele eller dele af elevernes besvarelser.

Akademikerbørnene har fordele

Problemerne opstår ved de store skriftlige opgaver, de almindelige skriftlige afleveringer, og de eksamensformer, hvor elever har op til 24 timers hjemmeforberedelse. Der er ingen tvivl om, at de fører til klare sociale forskelle. Akademikerbørnene har åbenlyse fordele frem for elever, der kommer fra ikke-gymnasievante miljøer.

Ved at snyde tilraner man sig generelt fordele på bekostning af andre elever.

Når de skriftlige årskarakterer er højere end de skriftlige eksamenskarakterer, kan det også skyldes, at det ikke altid er eleverne alene, der har udarbejdet de skriftlige afleveringer.

Censorerne står for svagt

Nyt og meget problematisk er, at man afholder eksamen med censorer, der ikke har faglig kompetence i alle de fag, de er udpeget til at censurere. Det sker i fag, der er sammensat af flere fag, og i de store opgaver, hvor forskellige fagområder skal være repræsenteret.

Det stiller censorerne svagt, når karakteren skal fastsættes, og det er fagligt uforsvarligt.

Det er væsentligt, at der er dele af eksamen, hvor elevens karakter fastsættes alene af eksterne censorer. Det er tilfældet ved de skriftlige karakterer, som bliver bedømt af to eksterne censorer.

Lærerne bestemmer det meste

Det er derimod læreren alene, der fastsætter årskaraktererne, og han/hun har desuden 50 pct. indflydelse på de mundtlige karakterer samt på Studieretningsprojektet. Det betyder, at lærerindflydelsen på de karakterer, der gives til studentereksamen beløber sig til 75 pct.

Når antallet af eksaminer fra 2013 reduceres fra 10 til 8, bliver lærerindflydelsen på resultatet endnu højere. Til sammenligning kan nævnes, at Europaskolerne nu er i færd med at reducere lærernes indflydelse fra cirka 70 pct. til 50 pct.

Hvis man er optaget af, at resultatet af studentereksamen giver et dækkende billede, bør det medføre panderynken, at lærerindflydelsen på karaktererne er så høj i Danmark.

Uffe Gravers Pedersen er tidligere direktør i Undervisningsministeriets gymnasieafdeling