Glem NATO – Danmark må selv varetage sine interesser i Arktis

I Den korte Avis fra den 24. juni kritiserer orlogskaptajn Johannes Nordby mine synspunkter til støtte for indkøb af F-35. Han mener, at indkøb af  fly drejer sig om deltagelse i operationer som i Libyen – ikke om Arktis; at der ikke er noget kapløb om ressourcer i Arktis;  og at jeg ikke gør det klart, hvilke opgaver F-35 skal og kan løse.

Svar:

Det er korrekt, at også Danmarks holdning til fremtidige militære operationer skal inddrages. Forskellen er imidertid, at Grønland i Arktis er en del af Danmark med forsvar af egentlige og nære danske interesser, medens militære operationer fjernt fra Danmark – Libyen eller Afghanistan – ikke drejer sig om forsvar af Danmark og håndhævelse af dansk suverænitet.

Globalt kapløb om de arktiske ressourcer

Der er i høj grad et kapløb igang om udnyttelse af Arktis. Den 2. august 2007 blev det russiske flag plantet under isen på Nordpolen; uanset hvad det officielle Rusland udtalte, kan det kun opfattes som en manifestation af interesser.

Kina presser på for at blive associeret Arktisk Råd, hvad der ihukommende Kina’s geografiske beliggenhed kun kan forklares ved interesser for resourcer – en kinesisk rigmand har forsøgt at opkøbe et stort område af Island.

Den 9. maj 2012 afholdtes i USA et tænketank møde med deltagelse USAs forsvarsminister og forsvarschef for at støtte amerikansk ratifikation af FN’s Havretskonvention. Argumentet var stærkere krav på resourcerne i den del af Arktis, som ligger uden for etablerede rettigheder.

Stort set samtidigt underskrev Ruslands Rosneft, USAs Exxon, Norges Statoil og Italiens ENI en aftale, hvor de tre sidstnævnte fik rettigheder til det arktiske område via Rosneft, der til gengæld fik rettigheder i Nordamerika, Nordsøen og Nordafrika.

Danmark må selv varetage sine interesser i Arktis

Suverærinetskrænkelse kan konstateres gennem overvågning, men ikke afvises af overvågningsskibe eller – fly. Det kræver, at man er i stand til at tvinge ‘krænkeren’ ud – om nødvendigt med militære midler.

Det anføres, at et angreb på det arktiske område henhører under NATO og derfor afføder modsvar fra NATO’s side. Det er illusorisk at forestille sig et håndfast NATO svar til forsvar af Danmarks – ikke nødvendigvis NATO’s interesser, såfremt vi ikke selv har vist vilje og evne til at forsvare vor suverænitet. Hvorfor skulle andre kæmpe for os, hvis vi ikke selv vil?

Suverænitetkrænkelse skal mødes med stærke reaktioner

Kernen kan meget vel blive krisestyring – ikke nødvendigvis militære operationer. Krisestyring går ud på at undgå krig ved at bevise over for modparten, at kommer den alligevel, er man i stand til at slå hårdt igen – og vil gøre det. Det centrale er evnen til hele tiden at møde modpartens provokation/aggression med reaktioner på samme trin af skalaen for trusler.

Herved tvinger man modparten til at optrappe eller trække sig tilbage. Det kan kun gøres med militært udstyr, som er fleksibelt og i teknologisk henseende på linie med, hvad modparten har. Det krav imødekommer F-35.

Danmark vil kunne at styre et kriseforløb og hindre, at andre udnytter vor svaghed til at stille os overfor uacceptable valg eller overdrage opgaven til USA med det sandsynlige resultat, at grønlænderne vælger et tilhørsforhold til USA i stedet for til Danmark.

Jørgen Ørstrøm Møller er adjungerende professor ved CBS, fhv. departementchef og ambassadør, bosiddende i Singapore