En bjesk med gamle lægeurter
Bjesk kommer af besk. Men mangen en bjesk er fløjlsblød og duftende som Tornby Gamle Kømandsgård.
En bjesk har et et udtræk af flere vilde planter.
Bjesken var udbredt i 1800-tallet på i de fattige landområder. På de sandede jorde blev de vilde planter særligt gode og stærke.
I Den Gamle Købmandsgård i Tornby bliver der hvert år solgt flere hundrede flasker bjesk – de fleste til turister. Bjesken bliver fremstillet af en gruppe frivillige og overskuddet går til at drive Den Gamle Købmandsgård.
Opskrifter på tre bjesk
Det er:
Tjømajs (Købmandens) bjesk med Perikon, Røllike, Porse og Enebær. En del af hver. Der kan også blandes Gul snerre i.
Tornby Klitbjesk med Enebær og Porse. En del af hver. Der kan også blandes Malurt i.
Tolderens bjesk med Malurt og Enebær. Der kan også blandes Porsen i. en del af hver.
Sådan gør du
Mange vilde planter har gennem hele Danmarks historie været brugt som lægeurter – ofte i form af kryddersnaps.
Sådan gør du
Nogle planter er nemme at finde og velkendt af mange.
Men det er en god ide at have billeder af planterne med, når man skal samle dem ind. Det kan være en bog om vilde planter eller billeder, der er fundet på nettet.
Når planterne er samlede, skal de vaskes og som regel befris for stængler og grønne blade.
Overskydende planter skal fryses (og ikke tørres) for at bevare smagen.
Tag et helt rent glas med låg (fra marmelade, asier o.l.) Fyld glasset en tredjedel med planterne og Brøndum Snaps for resten. Brøndum Snaps er det der kommer tættest på “den rene vare”.
Spritfabrikkerne laver nu en Brøndum Klar, der ikke er krydret med kommen, som den gamle Brøndum, men til
gengæld har den fået en ganske lille smule honning, der giver den en meget svag sødme.
Lad det trække i 14 dage ved stuetemperatur.
Bjørn Thrane har dog skrevet til os, at det ikke er alle kryddersnapse, der skal trække så længe. Gul Snerre (Jomfru Maries Sengehalm) må kun trække 6 – 10 timer. Derfor er den god, hvis man får gæster eller i en håndevending skal imponere en af det andet køn.
Når snapsen har trukket har du et meget stærkt udtræk. Udtrækket skal fortyndes med 1:10 og kryddersnapsen skal trække en dag eller to mere. Smagen skal have tid til at brede sig i snapsen.
Her står Juul, der er en af de frivillige, med en stor spand med udtræk, nok til mange hundrede flasker bjesk.



