På travetur ad Hærvejen langs Hald Sø i Dollerup Bakker
Hald Sø med Dollerup Bakker er et af Danmarks meget smukke naturområder. Her kan du opleve et storslået landskab med et meget varieret plante- og dyreliv, med en spændende historie og et rent og uspoleret miljø.
Landskab
Hald Sø-området kaldes ofte “smørklatten i Danmarks istidsgeologi”. Det skyldes, at det var her, gletsjerstrømmene fra Norge og Østersø-egnene mødtes under den sidste istid.
Højdeforholdene i området er næsten dramatiske efter danske forhold: Søen er op til 31 meter dyb, og syd for søen ved Skelhøje når terrænet en højde på over 80 meter over havet. Mod syd og øst er søen omkranset af stejle skrænter.
Hvordan opstod det dybe hul, som Hald Sø dækker i dag? Mange geologer mener, at Hald Sø-dalen er ældre end sidste istid, og at der i bunden af den tidligere dal har ligget en kæmpemæssig 20–30 m høj klump is – såkaldt “dødis” – som smeltevandet under sidste istid har løbet hen over og aflejrede materiale på. Da isklumpen siden smeltede, opstod hullet, som så løb fuld af vand.
Søens omgivelser er udpeget som ”Nationalt geologisk interesseområde” og har international betydning.
Natur
Det kuperede område med sø, bække, skove og heder giver et meget varieret plante- og dyreliv, hvoraf flere arter her har deres eneste eller vigtigste levested i landet. Det gælder for eksempel de mange kildevæld med specielle planter og dyr knyttet til det rene kolde vand. Og gælder de gamle ege- og bøgeskove med insekter, der på landsplan kun findes her.
Af spændende fugle kan nævnes sortspætte, ravn og – i træktiden – fiskeørn. Desuden isfugl, der her danner én af Danmarks største bestande. Her kan også findes spor af odder i uforstyrrede dele om området.
Søen er landets næstdybeste, og mange små og store kilder forsyner søen med 1000 liter koldt og klart vand hvert sekund. Søen rummer 14 fiskearter, og den er af lystfiskere især kendt for sin fine bestand af sø-ørred, der har gydepladser i tilløbene.
Området er udpeget som EU-habitatområde H35. Store dele af skovene er udpeget som naturskov.
Kultur
Store dele af Hald-området var dækket af skove indtil omkring år 1700. Men befolkningen havde brug for træ til brændsel, bygninger og mange andre formål, så der blev drevet rovdrift på træerne. Desuden åd græssende dyr af træerne og tog opvæksten. År 1800 var mange skove ødelagt af den voldsomme udnyttelse og erstattet af lynghede.
I løbet af 1900-tallet ophørte græsningen på store hedearealer, som nu igen blev dækket af træer.
Hærvejen
Hærvejen er den gamle hovedfærdselsåre med gennem Jylland fra Viborg til Slesvig . Den følger stort set den jyske højderyg, der danner vandskel. Her har færdslen ned gennem Jylland foregået siden oldtiden, fordi det var mere sikkert og praktisk, fordi man så undgik at krydse større vandløb.
Det er dejligt at få fyldt lungerne med frisk luft på de langstakte marker på Hærvejen, som er fårenes domæne. Her græsser de roligt og hilser ofte på, hvis man tilgår dem stille og roligt og på deres præmisser.
Til og med efterårsferien kan du stadig nyde en kop skoldhed kaffe eller en is i det hyggelige Ishus efter en god lang gåtur i det fri.
Ishuset er åbent hver eftermiddag i efterårsferien.
Området er ejet af staten og private lodsejere.
Tekst fra Turistforeningen og fotos fra FlyvMidtVest.