Det vækkede opsigt

De sidste uger af juni havde vi i Den Korte Avis en lang række indlæg fra læserne om sprogkrukkerier og sprogfejl. Udgangspunktet var en kritik af sprogbrug, som ikke direkte er fejlagtig, men (bare) er dårligt sprog. Hertil kom der ikke bare mange flere eksempler, men også eksempler på typiske fejl som

toalættet er lukket

hun lå sig ind under dynen

hun lagde under dynen

du er selv udenom det

det vækkede opsigt

Det er fejl, som kan karakteriseres ved at være i modstrid med sprogsystemet. Det er ganske enkelt sjusk, som i en vis grad kan føres tilbage til en delvis mislykket danskundervisning, hvor følgende to principper har spillet en rolle:

1. Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære.

2. Det er uvigtigt, om der foreligger en lille fejlskrivning; vigtigt er kun, om budskabet bliver forstået.

Begge punkter svarer til nogle forældres holdning til Kong Barn:

1. Hvad synes du selv?

2. Hvad barnet gør, er altid det rigtige.

Hvad kan man så gøre ved sådanne sprogfejl?

Læserne har givet svaret i de mange mails: Mere fokus på sprogbrugen i børnehaven og bedre uddannelse af folkeskolelærere.

Tilsvarende råd er der kommet om journalister, der ikke kan udtale ordene korrekt og tydeligt – sprogjappere kaldte Asger Røngren dem. De burde sendes på omskoling eller finde sig et andet arbejde, skriver Erling Brodersen.

I princippet er jeg enig. Prøv blot at lytte til den nye snakke-radio Radio24syv. Det er der ganske vist ikke så mange, der gør. Men den er typisk for dele af nutidens medie-sprogbrug. Man kunne hurtigt blive millionær, hvis man fik en krone for hver talefejl som ynGlingsmusik eller udEmærket i radio og fjernsyn.

Det burde være sværere at tjene sine penge – hvis man altså kunne finde en glad sponsor til denne gode idé, som også kan udvides til fejl i skriftsproget. For det er ikke svært at få et staveprogram til at rette toalættet til toilettet. Og der kræves ikke mange timers skolegang for at lære, at det hedder:

hun lagde sig under dynen

hun lå under dynen

du er selv ude om det

det vakte opsigt

Den type fejl bør enhver skolelærer altid rette og enhver journalist undgå. Disse fejl er banale. Meget mere sprængstof er der, når det drejer sig om

1. ændringer i sprogsystemet – fx når Dansk Sprognævn meget snart tillader frit valg mellem skrivning i ét eller flere ord i eksempler som han stod uden for døren og han stod udenfor døren.

2. tilfælde, hvor sprogsystemet ikke er beskrevet på en klar måde endnu, fx ved brug af artiklen en eller et og ved bøjning af visse verber og substantiver

3. stilistiske problemer som sprogkrukkerier og sprogklichéer

Det er disse tre typer, jeg tager op i de kommende uger. I næste uge vil jeg begynde med faste vendinger, som kan overforbruges til at blive sprogklichéer, som fx have fået solstik og på den lange bane.

Henning Bergenholtz er professor ved Aarhus Universitet