Danmark hænger på kriminelle asylansøgere
Selvom det kan stride imod retsfølelsen, kan asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark, ikke afvises og smides ud af landet.
Det fastslår man i Udlændingestyrelsen. Danmark er bundet op på internationale konventioner, som betyder, at man ikke kan nægte ophold til personer, som risikerer forfølgelse, tortur eller dødsstraf, hvis de bliver sendt tilbage.
Heller ikke, selvom de har begået alvorlig kriminalitet, medens deres asylansøgning bliver behandlet. Deres sag behandles uden skelen til, om de sidder i fængsel eller ej.
Bliver straffet som alle andre
I retssystemet gøres det ikke forskel på, om den sigtede er asylansøger eller ej. Asylansøgere bliver i lighed med alle andre varetægtsfængslet og efter endt dom sendt til strafafsoning i et statsfængsel.
Imedens fortsætter behandlingen af deres asylansøgning uden hensyn til, at de begik kriminalitet i det øjeblik, de satte deres fod på dansk jord.
For mange af dem gælder således, at de i fængslet kan få den glædelige meddelelse, at de har fået asyl i Danmark med alt, hvad det indebærer af livsvarig forsørgelse af den danske stat.
Der er asyl og så er der tålt ophold
Der er dog undtagelser. I tilfælde af grov kriminalitet, som for eksempel en hård narkodom eller dom for terrorisme, får de et såkaldt tålt ophold.
Det betyder, at de ikke kan flytte ud i samfundet, men at de i resten af deres liv skal blive boende i et asylcenter, hvor de skal melde sig dagligt, hvis de ønsker at blive i Danmark.
Krigsforbrydere nyder tålt ophold og beskyttelse i Danmark
Ifølge udlændingestyrelsen er der i øjeblikket 38 personer på tålt ophold i Danmark. Blandt dem et par afrikanske krigsforbrydere, som i henhold til internationale konventioner ikke kan sendes tilbage, da de i så fald formentlig vil blive både tortureret og skudt.
Tidligere gav Danmark også rundhåndet asyl og tålt ophold til alverdens eftersøgte terrorister. En af datidens mest kendte var Abu Talal. En islamisk fundamentalist, der i 1982 blev dømt for deltagelse i snigmordet i 1981 på den ægyptiske præsident Anwar Sadat.
Opfordrede til islamisk terror i Danmark
Efter i 1989 at være flygtet fra fængslet, fik Abu Talal politisk asyl og beskyttelse i Danmark i 1992. Her brugte han tiden på at opfordre til islamisk terror og virkede blandt andet virkede som inspirator for de terrordømte i den såkaldte Glostrupsag fra 2007.
Abu Talal forsvandt senere under mystiske omstændigheder under en ferie på Balkan. Teorierne går på, at han enten blev kidnappet af CIA og overgivet til de ægyptiske myndigheder, eller at han slet og ret blev likvideret af den ægyptiske efterretningstjeneste..
Tuneserloven – mordplanerne mod Kurt Westergaard
Den 12. februar 2008 anholdt PET blandt andet to tunesere for planer om at dræbe tegneren Kurt Westergaard. De blev begge fængslet med henblik på udvisning. Udvisningen blev imidlertid omstødt af Højesteret og derpå af Flygtningenævnet, hvorefter de fik tilkendt tålt ophold.
Ni måneder senere i november 2008 kunne BT rapportere, at den ene af tuneserne, som havde fået tilladelse til at besøge sin familie i Aarhus, var blevet set tæt på Kurt Westergaards hjem.
Det fik VKO til i december 2008 at vedtage den såkaldte tuneserlov med de skærpede kravet om, at personer under tålt ophold skal melde sig dagligt på det asylcenter, hvor de bor.
Manden, der i januar 2010 forsøgte at myrde Kurt Westergaard, var en somalier, der havde fået asyl, og som var under overvågning af PET med mistanke om planlægning af terror.
Også andre asylansøgere end de kriminelle volder store problemer
Frihedsberøvelse af asylansøgere finder imidlertid ikke kun sted i forbindelse med kriminalitet. I Center Sandholm har Kriminalforsorgen en lukket institution, Ellebæk, som Rigspolitiets Nationale Udlændingescenter (NUC) anvender.
Her er der i øjeblikket anbragt omkring 120 asylansøgere, der primært skal sendes ud af landet. Enten som afviste asylansøgere eller som asylhoppere i EU.
Forbeholdt ikke-kriminelle asylansøgere
”Institutionen her er udelukkende forbeholdt ikke-kriminelle asylansøgere,” understreger vicepolitiinspektør Claus Birkelyng, Rigspolitiet Nationale Udlændingecenter, og fortsætter:
”Ellebæk er beregnet til asylanbsøgere, som vi enten har begrundet mistanke om vil gå under jorden efter et eventuelt afslag på asyl, eller som i en periode efter afslaget har været forsvundet fra asylcentrene og fundet igen af politiet,” siger Claus Birkelyng til Den Korte Avis og fortsætter:
”Desuden bruger vi også institutionen til anbringelse af asylansøgere, som er blevet grebet i at være asylhoppere i EU, og her bliver de indtil tilbagesendelse til det land, der er ansvarlig for deres asylbehandling.”
Asylsystemet meget ressourcekrævende for politiet
Claus Birkelyng oplyser, at ud af de 5.300 pladser i asylcentrene er cirka 1.400 i øjeblikket besat af afviste asylansøgere, som skal hjemsendes efter afslag på asyl i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.
Asylsystemet er meget ressourcekrævende for politiet. Alene i Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter arbejder cirka hundrede politifolk og administrative medarbejdere med asylansøgere. Dertil kommer, at politikredsene rundt omkring i landet involveres, når personer henvender sig der og anmoder om asyl.