Annette Vilhelmsens budskab er fup

Annette Vilhelmsen har haft et meget enkelt politisk budskab under formandsvalget i SF. Det blev gentaget i den tale hun holdt efter valget til formand i går. Det lyder sådan her:

Hun vil blive i regeringen, og hun står bag regeringsgrundlaget. Men hun vil arbejde for, at SF præger regeringens politik noget mere. Og hun vil have retten til at lufte SF’s egne holdninger.

Vilhelmsens budskab giver mindelser om en velkendt bifigur i mange westernfilm: Manden, der sælger slangeolie. I malende vendinger beskriver han oliens fantastiske virkning, men det er fup.

Vilhelmsens slangeolie er en mere selvstændig SF-profil. Hvis man hælder et ordentligt skvæt af den på regeringen, vil partiets problemer blive løst.

De mange SF’ere, som stemte på hende ved formandsvalget, køber hendes salgstale for olien. I modsætning til westernfilmenes fidusmager tror hun også selv på den.

Men det bliver den ikke mere rigtig af. Vilhelmsens slangeolie er politisk fup.

Et valg mellem to veje

I virkelighedens verden drejer regeringens politik sig ikke om et skvæt SF-olie mere eller mindre. Den drejer sig om at vælge den ene eller den anden kurs. Og SF under Annette Vilhelmsen skal beslutte sig for, hvilken kurs partiet vil støtte.

Man ser det med finansloven.

Regeringen kan lave den sammen med Enhedslisten eller sammen med Venstre.

Hvis regeringen vælger Enhedslisten, vil prisen være, at den må sælge ud af sin økonomiske politik: Dagpengereformen bliver svækket. De offentlige udgifter stiger. En reform af kontanthjælpen bliver ikke til noget i denne omgang.

Hvis regeringen vælger Venstre, kan den fastholde den stramme finanspolitik og reformerne. Men prisen vil være en række lettelser for erhvervslivet for at styrke dets konkurrenceevne.

Hvilke konkrete krav vil Vilhelmsen stille?

Det kan meget vel tænkes, at Helle Thorning, Bjarne Corydon og Margrethe Vestager vælger Venstre.  De har fået presset Annette Vilhelmsen til at sige, at hun heller ikke vil udelukke den mulighed.

Men alt, hvad hun har sagt og gjort, går imod den linje. I sin takketale sagde hun karakteristisk nok ikke et ord om konkurrenceevnen og dens betydning for at skabe arbejdspladser.

Hun er stærkt antiborgerlig både i den økonomiske politik og i for eksempel udlændingepolitikken.

Hvad stiller Vilhelmsen op med sine venstreorienterede synspunkter, hvis regeringen satser på samarbejde med de borgerlige? Hvilke krav vil hun stille for at få hældt SF-politik på?

Det spørgsmål har hun kun givet meget vævende svar på, fyldt med floskler.

Foreløbig køber SF’erne slangeolien

Foreløbig kan hun sælge sin slangeolie til SF’s medlemmer. De er optændte af glæden over, at deres oprør mod den gamle ledelse er lykkedes.

Nu ser de frem til, at de i højere grad bliver hørt. Og de regner med, at det på en eller anden måde nok skal lykkes at få en stærkere SF-profil i regeringen. Annette har jo viljen.

Men ingen synes at ane, hvordan det skal gå for sig. Hvordan forener man loyalitet over for regeringens reformlinje med SF’s røde mærkesager?

Og hvad gør man, hvis det viser sig, at de ikke kan forenes? Farvel regering?

Men Annette Vilhelmsen står med sin flaske slangeolie og beroliger. Hun peger på etiketten, der i blomstrende vendinger forklarer, at olien kan udrette, hvad det skal være.

SF’s medlemmer har hårdt brug for at tro det. Men vælgerne er anderledes mistænksomme. Og uden dem kommer Annette Vilhelmsen ingen vegne. Det ender vist galt.

-

Giv din mening på facebook: https://www.facebook.com/denkorteavis