Rundt om samfundet

Andenklasses danskere

Lov og ret

For en dansker i Danmark i 2012 er det en social ydmygelse og fremmedgørelse at blive frataget stemmeretten til folketinget. For mange år siden tog man stemmeretten fra borgere på fattighjælp og visse kriminelle. Reglerne herom er dog for længst taget ud af lovbøgerne. Stemmeretstabet på grund af udlandsophold bør også fjernes. Bedst er at luge enhver mulighed for fortabelse ud. Næstbedst er det at erstatte de 2 år med en rummelig 10-12 års regel, gældende for alle.

 

Kun vejledende

Ondets rod er navnlig ikke grundlovens § 29, som betinger stemmeret af ’fast ophold i riget’. Det har man naturligvis ikke under længere ophold i udlandet.

 

Grundlovens regel er kun vejledende for valglovene. I konsekvens tager valglovene da heller ikke stemmeretten fra ti-tusindtal diplomater, folk i udlandet under uddannelse eller for helbredets skyld, andre arbejdsgiverudsendte deres ledsagere og andre, som i længere tid er uden fast bopæl i riget.

 

Det er restgruppen på vel over 75.000 mennesker, som rejser ud på eget initiativ, for hvem der ingen kære mor er.

 

Grundloven uden elastik

 

Spørger man de skriftkloge i Folketinget, svarer de nok alligevel, at grundloven er uden ekstra elastik til fordel for restgruppen. Det er dog ualmindelig svært at øjne forskellen mellem restgruppen og de titusinder, som Folketinget har fundet plads i grundloven til at begunstige langt udover 2 års udlandsophold. Jeg kender ikke ét sagligt, overbevisende forsvar for forskelsbehandlingen.

 

Den omstændighed er vigtig. For også medborgere, som benytter EU’s regler til at tage ophold i andre EU-medlemslande, mister stemmeretten efter 2 år. Nu bliver forskelsbehandlingen både problematisk under den danske grundlov og tillige uforenelig med EU’s regler om EU-borgerskabet og den fri personbevægelighed. Det er kritisk, fordi Danmark har givet EU håndfæstning på ikke at beskære og besværliggøre danske borgeres brug af retten til at bevæge sig frit inden for Unionen ved at tage fordele, for eksempel med hensyn til. familiesammenføring, reintegration efter tiden ude, skattebetaling og nok også stemmeret fra dem.

 

Retssag

Regeringen vil under en retssag antagelig søge i skjul bag en angiveligt uelastisk grundlov. Den ubehagelige sandhed er dog, at stemmeretten kan bevares ved en simpel revision af valgloven. Den må selvfølgelig ikke bestemme noget i strid med EU’s grundlæggende frihedsrettigheder

 

EU-domstolen vil givetvis anse den korte 2-års regel for EU-retsstridig. Den vil pålægge Danmark at fjerne den. En generelt anvendelig 10-12 års fortabelsesregel vil den derimod antagelig lade passere.

 

Danmark bør forudse dette og reformere i tide.

 

Hjalte Rasmussen er professor i jura med speciale i EU-domstolen

Forside
Website by Conceptware