En mor der vil lyttes til

Bente Cartens er mor til en psykisk syg søn. Hun har i årevis arbejdet for, at de psykisk syge og deres pårørende bliver hørt meget mere end det er tilfældet i dag. Det er jeg helt enig i. Men sker det nu endeligt? det vil de kommende måneder vise.

Løfter i valgkampen

Efter en valgkamp hvor stort set alle partier lovede bedre vilkår for psykiatrien – herunder at driften af hospitalspsykiatrien ikke fremover skulle finansieres via satspuljen – var vores forventninger til den nye SRSF-regering høje.

Da vi genså løfterne i regeringsgrundlaget, steg vores forventninger til højder der oversteg det sorte tårn på Amager, hvor regeringsgrundlaget blev forhandlet.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil prioritere det psykiatriske område. Psykiske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme.

Færre penge til psykisk syge

Ved finanslovsforhandlingerne endte psykiatrien imidlertid igen-igen med at blive henvist til et beløb fra satspuljen.

Fra 2001 til 2009 steg antallet af patienter i psykiatrien med 32 pct. mens bevillingerne kun steg med 12 pct. I samme periode steg antallet af patienter med fysiske (somatiske) sygdomme med 17 pct. mens bevillingerne steg med 39 pct.

Ny maveplasker

I perioden siden 2001 er der sket en voldsom økonomisk udsultning af psykiatrien på bekostning af de somatiske sygdomme. Denne ulighed har såvel rød som blå blok lovet, at man vil gøre noget ved.

Sådan er det imidlertid ikke gået! Det siger sig selv, at vi i SIND oplever det som en maveplasker af dimensioner.

SIND kritiserede før valget VK-regeringen for dens forskelsbehandling af psykisk syge. Efter valget ser det ud til, at SRSF-regeringen ikke har tænkt sig, at den vil leve op til løfterne om en ligestilling. Det blev i hvert tilfælde ikke til noget i 2012.

Efterslæb

Forud for valget gjorde SIND opmærksom på, at hospitalspsykiatrien siden 2001 har oparbejdet et økonomisk efterslæb på ca. 2 mia. kr. årligt. Hertil kommer, at der i samme periode er oparbejdet et ukendt økonomisk efterslæb i den kommunale socialpsykiatri.

Vi har forståelse for, at det økonomiske efterslæb, som de tidligere regeringer har opbygget, ikke midt i en økonomisk krisetid kan udlignes fra dag til dag. Vi efterlyser dog klare udmeldinger fra SRSF-regeringen om hvordan og hvornår man har tænkt sig at gennemføre den lovede ligestilling af psykiske og fysiske sygdomme.

Mon der sker noget til foråret?

I regeringsgrundlaget oplyses det, at regeringen vil nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst muligt.

Regeringen vil med afsæt i dette udvalgs anbefalinger udarbejde en samlet langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning af indsatsen over for mennesker med psykiske sygdomme.

I SIND sætter vi nu vores lid til, at dette udvalg skal skaffe os den lovede ligestilling.

Hvem skal med i udvalget?

Første pejlemærke bliver sammensætningen af udvalget. Sundhedsministeren har udtalt, at relevante interessenter på psykiatriområdet skal inddrages, men ikke hvordan.

I SIND har vi en forventning om, at vi, der som brugere, pårørende og ansatte, ved hvor skoene trykker, får sæde i udvalget.

Også her er vores forventninger tårnhøje. Bare det ikke bliver til endnu en maveplasker.

Knud Kristensen er formand for landsforeningen SIND