9 medaljer og et skvadderhoved
Der skal 12 positive oplevelser til at opveje én negativ. Det var i sin tid den erkendelse, der medvirkede til at bringe brandet SAS i top under Jan Carlsson. Det kan hurtigt vise sig også at gælde i Olympiadesammenhæng.
Det danske brand
Der er ingen tvivl om, at de seneste ugers sportspræstationer i London og omegn er medvirkende til at forme omverdenens opfattelse af Danmark som nation, som samfund, danskeren som menneske.
Når Jonas Høgh scorer sølv, og 49-eren kæmper sig til en bronzemedalje, høster det anerkendelse og jubel. Og når banerytteren Lasse Norman Hansen uden det store hysteri “bare” går ind og vinder det hele ved at yde sit bedste, så er det dansk, når det er dejligst – ikke mindst set ud fra en brandingsynsvinkel.
Den gode taber vinder
Selv når Wozniacki majes ned af en damptromle, sker det efter en kæmpe indsats, med rødhvid neglelak og æren i behold. Den gode taber, som alle respekterer, fordi hun er, som hun er og samtidig er rigtig god.
Stærk branding
Den samlede medaljehøst, danskernes image som fairplayers, det lille land mod nord, der markerer sig positivt trods størrelse og andre odds.
Alt sammen bidrager positivt til brandet Danmark, som vi alle er bidragsydere til og gidsler af.
Det er ikke længe siden, jeg trådte ind i en taxa i en eksotisk storby, og chaufføren smilende vendte sig om og udtalte sine to eneste danske ord: “Peter Schmeichel”. Jo, topsportsfolk brander.
Dårlig branding
Men så er der jo ham skvadderhovedet. Ham i enerkajakken. Ikke uden grund omtales han i internationale medier som olympiadens dårligste taber, der som en forkælet femårig slet ikke vil være med, når han ikke får sin vilje og bliver nummer ét. Det er under al kritik, at et voksent menneske opfører sig så barnligt. Er han slet ikke klar over, at hele OL-showet ikke bare er sat i værk til ære for ham? At han som udvalgt til OL repræsenterer Danmark og har en forpligtelse til at opføre sig ordentligt? At han håner de aldre OL-deltagere, der med stolthed har kæmpet sig til en bronze- eller sølvmedalje?
Er han slet ikke klar over, hvor stor et skvadderhoved han er. Hvor skadelig han er?
Det er en ringe trøst, at der er andre skvadderhoveder blandt OL-deltagerne. Dem, der er racister på twitter, drikker sig fra sans og samling osv. Nogle af dem skal nok få ørerne i maskinen, når de skal stå til regnskab derhjemme.
Exit og hvad så?
Men selvom ham i enerkajakken ikke er den eneste OL-deltager, der ikke er opgaven voksen, så er det uden tvivl ham, der skader mest! For åben skærm. I en finale! Med millioner af seere viser han verdens befolkning, hvordan en dansker kan være.
Jeg håber ikke, at der skal 12 positive oplevelser til at opveje en negativ i OL-sammenhæng, men skadeligt er det i hvert fald.
Ham i enerkajakken ønsker vi ikke at se mere. Ham vil vi ikke bruge en formue af skattekroner på at sende ud til noget som helst. Uanset, hvor dygtig han er til at ro kajak, så må han aldrig mere vises frem. Han er simpelthen for skadelig for brandet. Tilbage står vi med spørgsmålet. Hvordan kan vi i fremtiden sikre os, at de mennesker, vi vælger til at repræsentere landet, ud over at kunne dyrke sport også er opgaven voksen.
Claus Due, Due & Partners, www.due.dk