Punkerpiger styrker den Putin, de hader
Historien om de russiske punkerpiger fra bandet Pussy Riot, der har turdet udfordre Ruslands stærke mand Vladimir Putin, er efterhånden blevet fortalt af alverdens medier.
Kort før forårets russiske præsidentvalgt fremførte og filmede de en såkaldt punkbøn i landets vigtigste katedral for derefter at lave en musikvideo ud af det. http://www.youtube.com/watch?v=ALS92big4TY
Politisk retssag
I de efterfølgende uger blev tre af de formodede unge punkkvinder, alle i 20’erne, anholdt. Efter snart et halvt år bag tremmer er de nu i disse dage anklaget for hooliganisme og risikerer op til syv års fængsel i en selv efter putinske forhold absurd, grotesk og bizar retssag.
De anklagede er ikke i tvivl om, at der i virkeligheden er tale om politisk afstraffelse på grund af sangens omkvæd, hvor de beder Jomfru Maria om at forjage Putin.
Lang det fleste iagttagere er da også enige om, at retssagen skal ses i lyset af, at Putins er ved at stramme grebet om sine kritikere. Men det ser også samtidig ud til, at Putin og hans stab bruger sagen til at splitte de putin-kritiske russere, der kan deles op i tre hovedgrupper.
Stod sammen mod Putin
Den første gruppe er de såkaldte liberale. De ønsker, at Rusland bliver et demokratisk samfund lige som de vesteuropæiske. Når danske medier interviewer kilder fra den russiske opposition, henvender de sig stort set altid til repræsentanter for denne gruppe.
Den anden gruppe er borgere, der først og fremmest er trætte af, at Rusland har udviklet sig til et af verdens mest korrupte samfund. En hel del af disse russere er ikke tilhængere af demokratiet, men sukker snarere efter en mere autoritær leder som Hvideruslands Lukasjenko.
Den tredje gruppe er nationalisterne, som især er utilfredse med de stadig voksende etniske spændinger mellem russere og folk fra de kaukasiske områder. Mange mener endda, at Putins politik favoriserer andre folkegrupper frem for russerne.
I mange år har nationalisterne og de liberale ikke været på talefod, men under vinterens store demonstrationer blev de enige om at stå side om side – en udvikling, der ikke kunne være andet end bekymrende set med Putins øjne.
Pussy Riot deler russerne
Det samme kan man til gengæld ikke sige om Pussy Riots kirkelige happenning, hvis mål var at udstille den ortodokse kirke som værende alt for loyal over for Putins styre.
Men samtidig kom punkpigerne til at fornærme mange troende russere – en gruppe, der på nogle områder har et overlap med nationalisterne. Således fik Putin en gylden mulighed for at markere sig som kirkens or russernes sande beskytter i kampen mod ”blasfemiske” liberale kræfter.
Flere meningsmålinger har siden da også vist, at russerne er delt i spørgsmålet om Pussy Riot. Og i efterhånden utallige tv-programmer har de liberale og de konservative skændtes om, hvad der skal ske med oprørske piger, der har fået støtte fra Sting, Red Hot Chili Peppers og mange andre kendte internationale kunstnere.
Også de vestlige politikere er begyndt at røre på sig i spørgsmålet om Pussy Riot – sikkert til stor tilfredshed for Vladimir Putin. For hvis der er noget, der virkelig kan overbevise russerne om, at Rusland er på rette vej, så er det, når de vestlige politikere begynder at sige det modsatte.
Andrey Kazankov er journalist og ingeniør