Rundt om samfundet
Forskån unge for en uddannelse, de ikke magter

Forskån unge for en uddannelse, de ikke magter

Uddannelse

Det kan være svært at afvise et ungt menneske, der gerne vil ind på en uddannelse. Men i nogle tilfælde kan et ”nej” være den bedste løsning – både for uddannelsesinstitutionen, samfundet og den unge selv.

 

Kvalitet frem for kvantitet

Omkvædet i regeringens 2020-plan er ”mere og længere”. Der skal flere unge gennem uddannelsessystemet, mens flere danskere skal blive længere på arbejdsmarkedet. Men måske skulle vi stoppe op og tænke lidt på kvalitet frem for kun kvantitet.

 

For hvad er ideen i at arbejde en time længere, hvis det arbejde, der bliver udført, ikke er ordentligt? Og hvad er pointen i at presse unge gennem uddannelser, hvor de ikke lærer noget, fordi de ikke har de rette forudsætninger?

 

De unge oplever store nederlag

Som det ser ud i dag, er det svært at afvise unge, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse – også selvom de mangler fundamentale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Men ved at optage unge, der ikke er parate til at gennemføre en uddannelse, gør man både dem og samfundet en bjørnetjeneste.

 

De unge oplever store nederlag ved ikke at kunne følge med i timerne, og samfundet kommer til at stå med et kæmpe ansvar for at samle de unge op, der dropper ud, så de ikke bliver tabt på gulvet.

 

Den direkte vej er ikke altid den bedste

Løsningen er at fokusere mere på kvaliteten i stedet for bare at tvinge så mange igennem så hurtigt som muligt.  Alle, der gerne vil have en uddannelse, og som brænder for det, skal selvfølgelig have muligheden, men det skal ske på en ordentlig måde. Og det er ikke altid den mest direkte vej, der er den bedste.

 

På Niels Brock screener vi ansøgerne til vores uddannelser og sørger for, at de, der er for fagligt svage til at gennemføre, bliver sendt videre til studieforberedende forløb, så de kan blive styrket og komme ordentligt videre uden at lide store nederlag.

 

Det er den hensigtsmæssige måde at gøre det på, og det er sådan, vi sikrer, at unge, der går i gang med en uddannelse, også kan gennemføre, og at de bliver en gevinst for samfundet i stedet for endnu et tal i optagelses-statistikken.

 

Anya Eskildsen er

Tilbage Forside
 
Website by Conceptware