Hverdagsliv

Courgetter fra taber Holland

Efter den fantastiske landskamp i lørdags bragte Irma en reklame i butikken, der hurtigt spredte sig som en løbeild – eller gik viralt som det hedder. På skiltet hos Irma på Nørrebro kunne man læse et tilbud om Courgetter til 6 kr. fra ”Taber Holland”.

Jeg faldt over billedet på Kommunikation og Sprogs Facebook side, men der gik ikke mange minutter før 10 af mine venner havde delt selvsamme historie. Og sådan var der mange der gjorde. billdet var overalt.

Hvis der er noget danskerne elsker er det, når vi vinder i fodbold! Det gør det kun endnu bedre at vi kan hovere lidt over ’taberne’.

Det var dog ikke kun på Facebook ’reklamen’ blev set. BT bragte også historien med kommentarer fra Butikschefen Brian, der lavede billedet lidt i spøg, da der heldigvis ikke er så mange hollændere i området, så der var ingen sure miner.

Han håber også at det er muligt efter aftenens kamp mod Portugal, de modtager dog desværre ikke så mange varer derfra, men derfor kan vi jo stadig håbe på en dansk sejr.

12 Jun 2012

Tilbage Forside

Små hurtige

LÆSERBREVE

Kvinders påklædning og mænds lyster

Jeg mener, at hvis en ung kvinde har lyst til at kæde sig let eller gå rundt i egen baghave iført bikini, så må hun meget gerne det.

Lars Nielsen kommenterede i et indlæg (17/6) mit læserbrev fra 12/6 ved at korrigere mig og hævde, at en kvinde faktisk er ansvarlig for mænds lyster og videre, at en kvinde bør klæde sig sådan, at det ikke kan misforstås!

Mit spørgsmål er nu: Hvor meget er det rimeligt at forlange? Går en kvinde over stregen ved at iføre sig et par stramme jeans, eller bør hun iføre sig niqab for at klæde sig, så det ikke kan misforstås?

I det fri Danmark, som jeg ynder at leve i, må jeg fastholde, at kvinder ligesom mænd bør være fri til at klæde sig, som de vil. Klæde sig og leve frit uden seksuel eller social kontrol.

Tolker en mand noget, som flirt, men er i tvivl, står det ham frit for at tage kontakt til kvinden og tale med hende.

(Forkortet af redaktionen)

Steffen Wernberg-Møller

Fokus på det, der optager befolkningen

Radikal (via engelsk eller fransk radical, af latin radicalis, af radix rod) betyder oprindeligt indgående eller dybtgående – noget, som tager fat ved roden. Det synes jeg virkelig at I formår!

Længe leve jeres tiltag med Den Korte Avis, opgøret med blokpolitikken og fokus på det, der faktisk optager befolkningen. Måske der er et parti på vej, der kunne hedde noget i retning at "De frie radikale"?

Mia Lohse

Åbent brev til Annette Vilhelmsen

Kære Annette Vilhelmsen! Efter at have set samrådet angående gidselsagen om de seks søfolk, som sad fanget af somaliske pirater i 838 dage, er der en del spørgsmål, der trænger sig på.

Jeg er helt indforstået med, hvad forskellen på den ”almindelige” havarikommission, som nu gennemgår sagsforløbet, og den særlige havarikommission, som du har mulighed for at nedsætte, er.

Jeg er, ligesom de to herrer fra Enhedslisten, forundret over din beslutning om først at afvente den ”almindelige” havarikommissions resultater og derefter tage beslutning om, hvorvidt der skal nedsættes en særlig kommission.

Der vil gå cirka seks måneder, inden resultatet fra den første kommission foreligger.

Så skal du beslutte dig for eventuelle yderlige undersøgelser. Så vidt jeg forstår, vil disse undersøgelser, uanset om det er den ene eller anden kommission, der står for dem, kun omfatte forløbet op til selve overfaldet og ikke gidslernes skæbne efterfølgende.

Vil det sige, at man kun er interesseret i det rent tekniske op til overfaldet og ikke det videre forløb? Er det ikke dig, som søfartens minister, der skal medvirke til, at det videre forløb også undersøges til bunds?

Som Christian Juhl fra Enhedslisten så rigtigt udtrykker det, så skal både regeringens, rederiets og pressens forhold til sagen vel undersøges, før man kan sige, at sagen er undersøgt til bunds?

Hvordan har du tænkt dig, det skal foregå, og hvilke tiltag agter du at tage for at medvirke til at dette sker?

Poul Erik Larsen

Forhenværende navigatør

Brug for hovedrengøring i ministerierne

At justitsminister Morten Bødskov og skatteminister Holger K. Nielsen gang på gang kommer med undvigende og ufyldestgørende svar, skyldes svage ministre og (især) stærke og magtfulde (-syge) embedsmænd.

Der mangler ganske enkelt mere en "rengøring" i de to ministerier, end "bare" at ministrene går af. Men hvem tør gå i gang med det?

Alex Hilton

Sværere at lære at læse dansk end finsk

Ifølge forfatteren til "Reading in the Brain" er finsk og italiensk de to europæiske sprog, det er lettest at lære at læse, mens engelsk er det sværeste. Dansk og fransk kommer imidlertid ind på en solid andenplads som de næstsværeste.

Årsagen er, at lyd og skriftsprog hænger tæt sammen på finsk og italiensk, mens det ikke er tilfældet på dansk. Derfor er den finske skole næppe noget hensigtsmæssigt sammenligningsgrundlag, når det gælder læsning.

Men det betyder, at vi bør erkende, at netop fordi dansk er meget svært at lære at læse, så bør danske skoleelever have flere timer i dansk, end de finske elever har i finsk.

Det undrer mig i øvrigt, at jeg ikke har set dette fremhævet tidligere i de mange sammenligninger med Finland. Hvis det skyldes, at lærerne herhjemme ikke er klar over dette, stiller det spørgsmål ved, om de er uddannet godt nok.

(Forkortet af redaktionen)

Steen Ehlers

For meget X-faktor i politik

Ved at betragte flyenes kondensstriber hen over himlen kan man fornemme jordens størrelse. Uendelig er den ikke. Det er Danmark heller ikke – tre timers bilkørsel fra øst til vest eller fra nord til syd.

Vi skal helt ud i anden decimal for at skitsere vor befolknings- og arealmæssige andel af verden. Alligevel mener folkestyrets egoer, at vi skal være et foregangsland.

Det bliver vi i hvert fald ikke med hovedløse og uvidenskabelige miljøindgreb, planløs omstilling til grøn energi og en samfundsform, der appellerer for mange til at nyde frem for at yde.

Politikere har en udtalt tilbøjelighed til at oversælge alt, hvad de finder på, og fylde vor hverdag med tom snak, uredelighed og underminering af Grundloven.

Der er for meget elitært magtbegær og storagtighed og for lidt påskønnelse af jævne og almindelige borgere, som holder sammen på stumperne

Der er intet galt med at være gennemsnitlig, siger Morten Albæk, kun hvis man tror noget. En smule folkelighed og fordragelighed et par dage på Bornholm fjerner ikke indtrykket af for meget X-faktor i medier og politik.

Peter Bundgaard

Åbenhed om boligselskabernes ventelister

Jeg er meget enig med Else C. Andersen (DKA 18/6), som svarer på mit indlæg om boligselskabernes ventelister (DKA 17/6). Jeg er sikker på, at der findes rigtig mange mennesker på ventelister ligesom os.

Jeg kan også fortælle om historier fra min egen familie, hvor min mor (som er død) fik bolig meget hurtigt i Vanløse gennem VIBO, fordi hendes meget gode ven kendte hende, der administrerede boligerne for mange år siden.

Han fik selv en bolig meget hurtigt og blev nabo til min mor. Min søster, som stadig bor i boligkomplekset i Vanløse, fik også en bolig via denne "meget gode ven", som kendte hende, der sad på ventelisterne i VIBO. Men det kan vi desværre ikke bruge til noget – det bliver altid påstand mod påstand.

Så meget mere irriterende og ærgerligt er det, at vi, der har stået helt officielt korrekt på ventelisterne, ikke har mulighed for oprykning, men derimod får "en sang fra de varme lande", når vi ringer og rykker.

De er benhårde – jeg har sågar stået inde i VIBO og i DAB på kontoret og fortalt dem ansigt til ansigt, hvordan landet lå, og hvor meget vi har behov for en bolig, men lige meget hjælper det.

Jeg føler mig virkelig til grin over for boligselskaberne, men tør ikke melde mig ud – det kunne jo være, man var heldig.

Det kunne være ret interessant, hvis der blev gravet lidt i boligselskabernes ventelister. Det kunne være ret interessant, hvor mange penge de reelt tjener på disse boligventelister, som folk betaler til i årevis.

Det kunne være ret interessant at undersøge, hvor mange der som os ikke får en bolig, og i hvor mange år disse personer har betalt forgæves til ventelisterne.

Og ja; boligselskaberne burde gøre opmærksom på, at det er umuligt at rykke op på ventelisterne, men så tjener de jo ikke penge på venteliste-opskrivningerne! Hvor ville jeg ønske, der var nogen, der ville undersøge dette problem nærmere.

Lone Vendelbo Bendtsen

Er disse partier overflødige?

Navnet Konservative Folkeparti er falsk markedsføring. Et parti, hvis vælgere primært er millionærer og ”skattetænkere”, er til grin, når de kalder sig et ”folkeparti”.

Liberal Alliance: Afhoppere fra Det Radikale Venstre. Også Saxo Bank-direktørens ”legetøj”, X- sidegadevekselerer, bosat i skattelyet Schweiz. Landets mest asociale parti?

SF: Har været gode til at ”kloge” sig, når der ikke fulgte ansvar med. Så fik de ministre, ministerbiler, ansvar. Så faldt partiet fra hinanden.

Enhedslisten: Ligger normalt omkring spærregrænsen på to procent. Får ekstra stemmer, når vælgerne er sure på Socialdemokraterne og SF. Gode til at ”puste” sig op.

Det Radikale Venstre: Selvfede – ”vi-alene-vide”. Mange elitære, højtlønnede, offentligt ansatte akademikere. Mangler empati og forståelse for social retfærdighed.

Uden disse fem partier falder ”underholdningsværdien” i Folketinget. Men effektiviteten stiger markant. En spærregrænse i Danmark på fem procent betyder, at vælgerne samler sig om deres ”kernepartier”.

De ”røde” stemmer på Socialdemokraterne. De ”blå” på Venstre. I midten for eksempel Dansk Folkeparti til at holde de ”røde” og ”blå” i ørerne.

Mogens Moos

Godt, når politikere viser deres følelser

Løkke er udskældt for at have temperament – er det ikke bare en af de følelser, vi er udstyret med? Ved at vise sine følelser kan en person måske være mere troværdig, hvis det er “ægte”.

Det, det enkelte individ kæmper for, er vigtigt for personen, og derfor er det at vise følelser en god ting. Uffe Ellemann, Mogens Lykketoft, Bertel Haarder og Claus Hjort Frederiksen har vist store følelser.

Også Johanne Schmidt-Nielsen viser ofte følelser; der er dog skruet lidt ned for tiden.

Jeg tror, det giver respekt og anerkendelse at vise følelser. Pia Kjærsgaard har skabt respekt ved at sige det, hun mener og tror på – det har hun haft succes med i mange år. Det gør livet sjovere at se på, især som tilskuer til det politiske liv.

Når jeg ser Helle Thorning-Schmidt, vil jeg medgive, at ”tefloneffekten” er for stor. Det er, ligesom om Helle ikke når ud til befolkningen – eller ind til os.

Uanset om det er dem, der er i klemme i systemet, eller om det handler om andre emner med mindre eller større personlig konsekvens, er der stadig teflon på.

Når det handler om EU og det store udland, kommer der et forsigtigt smil. Mennesker er forskellige, og nogle kan lave rævekager uden en mine eller uden at blinke.

Andre er til at aflæse ud fra deres åbne ansigt. Det kan være svært at tolke andre mennesker, så der skal langt mere til end en tolkning.

Inger-Lene Poulsen

Del denne side med en ven

Courgetter fra taber Holland

Læs også

Del denne side med en ven