En dag for et par uger siden skulle 6 C. på Ejerslykkeskolen i Odense se en film. Men det var umuligt fordi 5-6 elever forstyrrede. Til sidst blev det så meget at de blev sendt ned til skolens leder Birgitte Sonsby.
Her gik det ikke bedre. Eleverne grinede hende lige op i ansigtet medens hun irettesatte dem.
Det blev til sidst for meget for skolelederen, som pludselig udbrød:
”Jeg er så skide træt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen.”
Skolelederen undskyldte efterfølgende udfaldet. Hun er i øvrigt udnævnt til landets bedste skoleleder og har netop nu titlen som Årets Kommunale leder.
I begrundelsen står der at hun står i spidsen for en helstøbt skole hvor både medarbejdere og elever føler sig velkomne.
Far går til politiet
Men en undskyldning var ikke nok for Shaib Mansoor der er far til den ene af drengene. Han klagede til kommunen og meldte Birgitte Sonsby til politiet. Den slags udtalelser skal have konsekvenser, mente han.
Politiets jurister skal nu afgøre om de vil sigte skolelederen for racisme. Advokaturchef hos Fyns Politi Henrik Møller mener dog ikke, at der rent juridisk er tale om en særlig grov sag, men bliver skolelederen anklaget og dømt, risikerer hun at miste sit job.
Forskellige vurderinger
Holdningen er i øvrigt delte.
Kommunens skolechef Poul Anthoniussen, der har indkaldt Birgitte Sonsby til samtale siger:
“Vi er pænt oppe på alvorlighedsskalaen når der er tale om racistiske anklager. Når vi har en skoleleder der inddrager elevernes trosforhold og raceforhold så er det dybt uacceptabelt, og det tager jeg afstand fra” siger Poul Anthoniussen. (BT)
Formanden for skolebestyrelsen, Peter Julius Jørgensen bakker hende derimod op: “Der er tale om en flok unger der griner Birgitte op i ansigtet. Det reagerer hun på. Den fortalelse, hun kommer med er ikke i orden. Men hun har beklaget sagen og det er vigtigt at vi kommer videre nu.”
Han synes det er ude af proportioner at anmelde Birgitte Sonsby for racisme.
Det er flere andre enige i.
Khader og Kjærsgaard
Naser Khader skriver på sin blog at faren hellere skulle tage barnets opførsel alvoligt og opdrage ham bedre.
Den form for opførsel var aldrig gået i Mellemøsten, skriver Naser Khader.
Pia Kjærsgaard kalder anmeldelsen for racisme for latterlig.
”Folkeskolen har først og fremmest brug for disciplin, så lærerne har ro til at undervise og eleverne ro til at lære noget,” siger Pia Kjærsgaard til Den Korte Avis. Hun kan godt forstå, at skolelederen til sidst tabte tålmodigheden.
Over 50 procent tosprogede elever
Over halvdelen af eleverne på Ejerslykkeskolen er tosprogede. Det er blot en af de folkeskoler, der har et stort antal tosprogede elever.
Det skaber mange steder så store problemer for undervisningen at danske forældre vælger at trække deres børn ud af skolen.
Nye talt har netop vist at de seneste års flugt fra folkskolen er fortsat med stor styrke.
På Nørrebro hvor der bor mange med indvandrerbaggrund bliver hvert andet bar nu sendt i privatskole. En større gruppe elever bliver desuden sendt til folskeskoler uden for distriktet.
Da Københavns Kommune ændrede skoledistrikterne, således at flere elever fra såkaldt ressourcestærke familier fra skolestart efter sommerferien kom til at høre under Blågård Skole, hvor to tredjedele af eleverne er tosprogede, knækkede filmen også for mange danske forældre.
Det kom således som et chok for kommunens skoleforvaltning, at forældrene til 45 procent af de elever, der skulle overflyttes til Blågård Skole, trak deres børn ud af Folkeskolen og valgte at sende dem i privatskole.
Ville straffe privatskolerne
Det medførte en omgående reaktion fra Københavns Rådhus, hvor S og SF har flertal. Ikke i retning af at tage hånd om årsagen til forældrenes flugt fra Blågård Skole, men at straffe privatskolerne ved at halvere kommunens tilskud.
Hvilket dog ikke blev til noget, da det ville kræve en lovændring i Folketinget.
Helle Thorning-Schmidts åbningstale og et eksempel
I sin åbningstale, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt som nævnt gjorde meget ud af Folkeskolen, sagde hun blandt andet:
”Vi kan være stolte af vores Folkeskole. Den er god. Men den skal være endnu bedre.”
Da pressechef Anne Sophia Hermansen efter sommerferien i år besluttede at sende sin søn i privatskole, skrev hun blandt andet på sin blog:
”Om en uge begynder vores søn i privatskole. Han skifter efter to år i en folkeskole på indre Østerbro. En skole, der var præget af lav faglighed, højt sygefravær, vold i skolegården og børn, der sked i håndvasken.”









